Jeg synes, det er en virkelig ondskabsfuld handling, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke kunne tale om tingene

Kære Anna

For seks år siden gennemgik min veninde gennem 21 år en skilsmisse. Det var en hård tid for hende, da der også var børn involveret. Jeg synes selv, at jeg var der for hende, vi talte jævnligt sammen, når hun følte, at det hele brændte på.

Meget hurtigt efter, at børnenes far flyttede ud, havde hun gang i noget dating, den første var en skørtejæger, som hun droppede, den næste gik det heller ikke med, og hun var meget påvirket af det. Samtidig forsøgte jeg at lave flere aftaler med hende hen over foråret og sommeren, men hun aflyste dem alle. Hun begrundede den sidste aflysning med manglende overskud, men jeg fandt ud af, at hun havde lavet en anden aftale med en ny date i stedet.

Jeg kan sagtens forstå, at det var hendes behov på det tidspunkt, men jeg følte mig alligevel kørt ud på et sidespor. Jeg stod last og brast med hende, og alligevel stak hun mig hvide løgne. Da jeg på skrift bad hende pænt om også at respektere min tillid, blev jeg ghostet fra det ene sekund til det andet. Jeg har ikke hørt fra hende i en del år nu. Jeg synes, det er en virkelig ondskabsfuld handling, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke kunne tale om tingene. Kunne hun ikke bare have fortalt mig sandheden?

Det virker som om, at hun forandrede sig fuldkommen, da hun blev skilt, hun lagde mig og andre på is, hun fik nyt job og flyttede langt væk. Hun trængte sikkert til total luftforandring. Jeg har overvejet at kontakte hende igen, men jeg regner ikke med at få svar. Jeg følte jo, at hun løj overfor mig, og hun kunne så ikke håndtere det, da jeg konfronterede hende med det.

Er det en god idé at kontakte hende igen, eller hvordan kan jeg sætte punktum, så jeg ikke skal hænge i det mentalt?

Med venlig hilsen den gamle veninde

Kære gamle veninde

Det kan godt være svært at blive grebet i en løgn - også selv om den er nok så ”hvid.” Så måske blev din veninde mest af alt flov? Den følelse kan sagtens kile sig ind imellem os og skabe distance. Jeg er ikke i tvivl om, at du var en god støtte for din veninde, dengang hun gik igennem en svær tid. At hun så valgte at gå på date i stedet for at se dig, tror jeg ikke handler om, at du gjorde noget forkert. Måske var det bare et udtryk for, hvor turbulent den tid var i hendes liv.

Når man bliver afvist på den måde, du blev, er det nærliggende at tro, at man greb noget i relationen forkert an. Måske er det dén frygt, der forhindrer dig i at give slip også nu, så længe efter? Overvej nøje, hvad du håber at få ud af at tage kontakt igen.

Savner du din veninde, eller handler det mest om, at du vil have hende til at forstå, at det, hun gjorde mod dig, var dybt sårende? Det sidste er jeg nemlig ikke sikker på, at du får hende til at indse. Nogle gange bliver vi nødt til at sætte et punktum for en relation helt på egen hånd. Også selv om man var to om at forme alle de sætninger, der udgjorde et så langt venskab som jeres.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.