Annonce
Mad
28. april 2021

Nudelret med laks, peanuts og forårsløg

Denne nemme wokret med peanutbuttersauce er et evigt hverdagshit hjemme hos mig. Her får du opskriften på en skøn nudelret med laks, peanuts og forårsløg
Af: Emma Martiny
nudelret

Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com

Denne nemme wokret med peanutbuttersauce er et evigt hverdagshit hjemme hos mig. Her får du opskriften på en skøn nudelret med laks, peanuts og forårsløg
4 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 500 g laks 
  • kokosolie eller smagsneutral olie til stegning
  • 4 spsk. fiskesauce
  • saft af 1 limefrugt
  • 300 g fuldkornsægnudler
  • 4 fed hvidløg
  • 4-5 cm frisk ingefær
  • 1 lille spsk. rød karrypasta
  • den fede del af 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 3 forårsløg
  • 1 håndfuld saltede peanuts
  • frisk koriander
Annonce

Opskrift - sådan laver du nudelret med laks, peanuts og forårsløg

  1. Skær laksekødet i store tern. Steg dem i olie i en wok eller en dyb pande. Dryp 1 spsk. fiskesauce og saften af ½ limefrugt over, og vend forsigtigt ternene, så de forbliver hele. Tag lakseternene af wokken, læg dem over i et fad, og dæk med alufolie.
  2. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem i koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Riv hvidløg og ingefær, og svits det i olie i en wok eller en dyb pande sammen med karrypasta.
  3. Lad det stege et par minutter, inden kokosmælk og peanutbutter tilsættes, og saucen røres sammen. Smag til med ca. 3 spsk. fiskesauce og saft af ½ limefrugt.
  4. Tilsæt nudlerne, og vend forsigtigt lakseternene i. Top retten med forårsløg skåret i skiver på skrå samt peanuts og koriander. Servér straks.

PRØV OGSÅ: Spinatvafler med røget laks

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.