Opskrift - sådan laver du syrlig citrussalat med granatæble
Pil alle citrusfrugterne, og skær dem ud i fileter. Anret dem på et fad. Skyl radicchio, og bræk den i passende stykker. Pil løg, og skær det i tynde ringe, gerne på et mandolinjern. Frigør granatæblekernerne fra skallen. Fordel radicchio, løg, granatæblekerner og karse oven på citrusfileterne, og dryp med olie og eddike. Krydr med salt og peber, og pynt med blomsterkarse.