Steak med gratinerede grøntsager til 2 personer
Du kan sænke kalorieindholdet ved at udelade osten eller ved at halvere mængden.
INGREDIENSER 300 g mager oksesteak 1 tsk. fennikelfrø salt og friskkværnet peber
GRATINEREDE GRØNTSAGER 150 g aubergine 250 g squash 400 g tomater 1 spsk. olivenolie salt 1 spsk. friske oreganoblade 6 sorte oliven uden sten 2 tsk. kapers 50 g ost, f.eks. gouda eller parmesan
Opskrift - sådan laver du steak med gratinerede grøntsager
1. Gratinerede grøntsager: Skyl aubergine, squash og tomater, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Vend aubergine og squash i olien, drys med lidt salt, og fordel dem i et ovnfast fad sammen med tomatskiverne. Drys med oregano. Skær oliven i tynde skiver, og fordel oliven og kapers på grøntsagerne. Bag dem i ovnen ved 190° i ca. 40 minutter, til især aubergineskiverne er møre. Læg et stykke alufolie henover undervejs, hvis de bliver for tørre på toppen. Høvl osten i meget tynde skiver, læg dem på grøntsagerne, og bag retten i yderligere 5 minutter, til osten er gylden. 2. Skær kødet i 2 bøffer. Gnid dem godt med let knuste fennikelfrø, salt og peber, og steg dem på en varm grillpande 2-3 minutter på hver side. Servér med de gratinerede grøntsager.
Næringsindhold pr. person Energi: 483 kcal
Protein: 44,6 g
Fedt: 26,1 g
Kulhydrat: 22,1 g
Kostfibre: 7,8 g
PRØV OGSÅ: Pastasalat med kalkun og grillede grøntsager