Tips & guides

Her er sommerens helt store smykketrend (som du også gik med i 90’erne)

Bedst som vi var kommet os over, at 90’ernes cykelshorts er tilbage i modebilledet, kan vi godt forberede os på endnu en stor trend fra det hedengangne årti – denne gang i accessoriesafdelingen: Nemlig ankelkæden, der gør comeback i modebilledet lige nu.

90’erne var en skønsom blanding af lavtaljede Diesel-jeans, g-strenge, mavetoppe, Harley-Davidson-gamacher, satin-underkjoler, plateausko og velourhalsbånd, men ikke desto mindre kan vi konstatere, at stort set alle de gamle trends fra dengang er – eller har været – oppe at vende i modebilledet igen.

 

Sidste skud på stammen af trends fra fortiden er ankelkæden, som vi med garanti vil komme til at se meget mere til i år. Den er blevet spottet på catwalken i både Paris, New York og London hos designere som Victoria Beckham, Marni og Stella McCartney.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Vil du springe ud i trenden endnu en gang, er det de tynde, enkle kæder, der gør sig gældende. Tænk sofistikeret i stedet for støjende. Dog er små muslingeskaller også et hit rundt om anklen denne sæson.

LÆS OGSÅ: Denne trend fra fortiden bliver sommeren 2019's helt store modefænomen

Når du styler ankelkæden, så husk:

Lad dit tøj være underspillet, så kommer ankelkæden bedst til sin ret. En ensfarvet t-shirt, en blazer og et par ankellange jeans eller et par shorts er det perfekte sæt. Husk også, at sandaler og andre sko med stropper og remme ikke egner sig godt sammen med ankelkæder. Brug i stedet ankelkæden sammen med en flad og enkel sandal, et par sneakers eller et par slip-ins.

Kilder: vogue.fr, whowhatwear.com, thezoereport.com

LÆS OGSÅ: Denne jakketype kommer vi til at se meget mere til i år

6 bud på sæsonens fine ankelkæder:

Galleri: Her er sommerens store smykketrend (som du også gik med i 90'erne)

Læs mere om: