Annonce
Teenagere

Pre-teens online: Sådan klæder du dit barn på til de sociale medier

Internettet og de sociale medier er blevet en uundgåelig del af vores hverdag. Både for voksne, teenagere og dem, der er lidt yngre endnu. Men hvordan tager du bedst snakken med dit barn om livet online – og hvor meget kan du egentlig bestemme? Få ekspertens gode råd her.

Facebook, Instagram, YouTube, Snapchat, Musical.ly, Momio, Yellow … listen af sociale medier er lang, og det er heller ikke sikkert, du kender dem alle sammen, men det er der en vis sandsynlighed for, at din næsten-teenager gør. Og med stor sandsynlighed har dit barn også allerede en bruger på mindst ét af de sociale medier.

Sex & Samfund har lavet en undersøgelse, som viser, at 64 procent af alle elever i 4.-6. klasse bruger ét eller flere sociale medier. Fra 7. klasse og op er det nærmest alle, der benytter sig af dem. Medierne byder på nye udfordringer for forældre – for hvordan opdrager man egentlig bedst en digital indfødt til at blive klar til livet på de sociale medier?

Vi har bedt om nogle svar fra Lykke Møller Kristensen, som er forfatter og konsulent i sociale medier. Hun har blandt andet skrevet bogen Børn & Sociale medier – Guide til forældre med børn på sociale medier.

Som det første er der en meget vigtig præmis, vi skal have på plads:

- Vi er som forældregeneration nødt til at anerkende det digitale som det normale. Der er ikke en digital verden og en virkelig verden. Vi er nødt til at bruge den samme metode som forældre i den online verden, som vi ville gøre i alle mulige andre situationer, siger hun.

Ja, du skal blande dig!

Skal man overhovedet blande sig i sine børns online færden? Ja, det skal man helt klart. Ligesom man også blander sig i alle andre flader af deres liv: Når der er konflikter i skolen, når de skal lære at opføre sig ordentligt på fodboldbanen, eller når man bestemmer, om de må sove hos kammerater i hverdagene.

- Den anden ting er, at børn, indtil de bliver omkring 18 år, er ekstremt socialt umodene, og man kan ikke tage for givet, at de kan alle de her ting på de sociale medier – for det kan de ikke. Ligesom alle andre bliver de fristede, lokkede og truede af likes og den kultur, der omgiver medierne, siger Lykke Møller Kristensen.

Vil børn gerne have, at man snakker med dem om de sociale medier?

- Ja, det vil de gerne. Men de vil ikke have, at forældrene siger: ”Nu tager jeg din computer” eller ”Nu konfiskerer jeg din telefon”. Børn efterspørger vejledning og guidning, og det gør de faktisk, til de fylder 18 år. Børnene siger, de ved for lidt om de sociale medier, og at de ikke taler med deres mor og far om helt basale regler for, hvad de egentlig må dele, siger Lykke Møller Kristensen og fortsætter:

-  Jeg har fået det indtryk - og jeg har talt med mange - at børn og unge rigtig gerne vil snakke med deres forældre, men at de oplever, at vi voksne har meget store fordomme om det liv, de lever, når de sidder på fx Snapchat, siger hun.

Få hjælp til de store snakke med din teenager

Teenager-forældre har ofte svært ved at tage de ’store snakke’ med deres børn. Mange emner, der knytter sig til denne periode i livet, kan være tabubelagte og svære at finde rådgivning om.

Gjensidige mener, at vi forældre skal være fornuftige - men vi skal ikke være frygtsomme. Ofte er det usikkerhed om, hvordan vi skal rådgive sit barn, der skaber de unødige bekymringer, og derfor stiller vi vores netværk af eksperter og medarbejdere til rådighed, så de kan dele ud af deres mangeårige erfaring med, hvordan du bedst passer på din teenager.

Så kan dit store barn gå en sikker ungdom i møde og bruge energien på det, der virkelig tæller – nemlig alle de spændende oplevelser, der venter forude.

Se mere på gjensidige.dk

Du skal tidligere i gang, end du tror

Selv om dit barn måske først bliver rigtig aktiv på de sociale medier omkring 10-årsalderen, er der stor sandsynlighed for, du skal i gang med online-snakken langt tidligere end det.

- Jeg vil meget gerne understrege, at vi generelt er sent i gang. Vi har kun fokus på sociale medier som fx Facebook og Instagram, men børnene er sociale længe før det. Se på YouTube, som er et socialt medie; børn helt nede i 2-årsalderen er allerede brugere, og så skal vi i gang med at snakke med dem allerede der.

I virkeligheden skal vi i gang, så snart børnene har adgang til noget, der er online. Fokus skal her være på at grundlægge nogle gode dialogbaner. Det er vigtigt, vi gør det på en måde, som ikke er belærende, siger Lykke Møller Thomsen.

Og hvordan undgår man så at være belærende og fordomsfri, når man som uvidende forælder prøver at forstå, hvad éns barn klikker løs på?

- Man skal stille nysgerrige spørgsmål, som ikke er prægede af en 'Hvorfor dog det?'-tankegang. Lad os tage et godt eksempel: Hvis din datter kommer hjem og siger, at hun at fået et like, vil de fleste forældre sige: Hvad skal du dog bruge et like til? Hvorfor går du op i likes? Det er et godt eksempel på en fordomsfuld tilgang til tingene. Det, der sker, når man siger sådan, er ikke, at hun stopper med at gå op i liket. I stedet stopper hun bare med at udtrykke sin begejstring over dig som forælder, siger Lykke Møller Thomsen.

I stedet fungerer det meget bedre at spørge sit barn, hvad hun har lagt op, der giver likes, og hvad andre gør for at få likes. Så bliver det afmystificeret lidt, ligesom du viser, at du er interesseret og ikke-dømmende.

Et andet eksempel kan være på Snapchat, hvor mange børn er optagede af såkaldte snapstreaks (når man har Snappet med den samme ven inden for 24 timer mere end tre dage i træk, red.).

- Her er mange voksnes umiddelbare holdning, hvorfor i alverden éns barn hele tiden sidder og tager billeder af en væg eller ud i luften. Faktisk vil de fleste børn gerne stoppe med at være så optagede af det, men det hjælper man dem ikke med ved at gå fordomsfuldt til dem. Få dem i stedet til at reflektere lidt over, hvorfor de gør det. Spørg, hvad det egentlig gør ved dem, hvis de ikke svarer deres venner med det samme, siger Lykke Møller Thomsen.

Den refleksion, du sætter i gang med de spørgsmål, får de ikke af sig selv – eller sammen med deres jævnaldrende.

LÆS OGSÅ: Er din teenager ensom? Sådan hjælper du bedst

Tal sammen om den gode opførsel

I medierne dukker der jævnligt historier op om online mobning og ulovlig deling af billeder. Hvordan man gebærder sig på en fornuftig og rigtig måde, når man er på internettet, er ligeledes et af de steder, forældrene har et stort ansvar.

- Det fungerer rigtig godt at stille sit barn opklarende spørgsmål: ”Har du oplevet noget på de sociale medier, der gjorde dig ked af det?” eller kom med et eksempel: ”Jeg læste, en pige var blevet ked af det og var taget hjem fra skole, fordi 32 havde liket en ond kommentar om hende. Har I prøvet noget lignende?” Ved at stille den slags spørgsmål, gør man det nært. Jeg tror, vi sommetider begår den fejl, at vi kommer til at tale for meget i overskrifter, og så kan de ikke se sig selv i det, siger Lykke Møller Thomsen.

En anden god taktik er at have en samtale om, hvordan visse situationer på de sociale medier ville se ud, hvis de foregik i virkeligheden.

- De færreste børn tænker af sig selv over, at hvis de liker en negativ kommentar, svarer det til, at de går hen og give en highfive til den, der har skrevet kommentaren, siger hun.

Du må gerne lave regler

Spørger man Lykke Møller Thomsen, er det en god idé at have regler og rammer for det digitale.

- Det giver en stor ro for et barn, som har regler for, hvornår han eller hun må bruge telefonen, også selv om det kan være møgirriterende, at telefonen skal lægges væk klokken 20. Det barn, der ikke har sådanne regler, skal selv finde ud af, hvornår telefonen skal pakkes væk, og det kan vi ikke forvente, at børn kan finde ud af. Det kan voksne jo knapt nok, siger hun.

Et godt sted at starte er altså at lave regler for skærmtid og indføre skærmfri mærkesteder – fx om morgenen før skole, under aftensmaden og så videre.

- De regler, man laver, skal matche den familie, man er i. Ellers bliver det utroværdigt og for svært at overholde, siger Lykke Møller Thomsen og fortsætter:

- Det kan være meget ekskluderende, hvis barnet ikke får lov til at være på fx Facebook, hvis resten af klassen er der. Hvis man har det forbud, er der bare risiko for, at de laver hemmelige konti eller logger på venners telefoner i stedet for. Derfor er løbende dialog meget vigtigere end faste forbud og regler, siger hun.

Nogle forældre accepterer, at deres børn er på sociale medier som Facebook og Instagram, bare de har koder og login-oplysninger til deres profiler. På den måde kan de forældre følge med ”bagom” i børnenes gøren og laden på nettet.

- Men når vi gør det, krænker vi faktisk børnenes ret til privatliv. Hvis vi siger til vores børn, at vi har deres koder, og at vi holder øje med dem, sætter vi dem også ind i en bås, hvor vi ikke stoler på dem. Alt for tit ser jeg, at de i stedet bare opretter en hemmelig profil i stedet, hvor forældrene ikke er med inde over, siger Lykke Møller Thomsen.

Få styr på privatlivet sammen

Det er altså vigtigt at have en løbende og nysgerrig dialog med dit barn om de sociale medier. Ligeledes kan det være en rigtig god ide at hjælpe med at sætte deres profiler op.

- Jeg har faktisk talt med unge mennesker på 16 år, som tror, de har styr på deres privatlivsindstillinger, men når det kommer til stykket, viser det sig, at det har de overhovedet ikke. De aner ikke, at deres drukbilleder på Facebook har været medvirkende til, at de ikke kunne komme på udvekslingsophold i USA, siger Lykke Møller Thomsen.

- Der er alt for få, der har fået hjælp af deres forældre til at få styr på deres privatlivsindstillinger. Et af de greb, jeg bruger, er at sige til børnene, at hvis ikke jeg er med til at sikre, at alle ikke kan se, hvor de bor, ved jeg ikke, om der pludselig står en fremmed mand ved deres hoveddør. Ligesom man også siger til sine børn: ”Her er nøglen til huset, og her er koden til vores alarm,” bør det også være en grundlæggende del af opdragelsen i forhold til sociale medier.