
Derfor ligner et barn sin mor - eller sin far
Hvad afgør egentlig, hvilke træk et barn arver fra sin mor – og hvilke barnet arver fra sin far? Og arver man virkelig også andet end udseendet fra sine forældre? Få svarene her!
I det øjeblik en kvinde og en mand skaber nyt liv, blander de også arvemateriale - eller gener. Og hermed lægges grundstenen til et kompliceret og fascinerende puslespil med generne som 'brikker'.
Ethvert levende væsen har ca. 20.000 forskellige gener - med to udgaver af alle gener for hver egenskab i kroppen: Ét, der er arvet fra moderen, og ét fra faderen.
Hvad afgør, om vi ligner mor eller far?
Men hvad afgør så, hvilke træk et barn arver fra sin mor - og hvilke barnet arver fra sin far? Det forklarer professor og overlæge Lone Sunde i Ugebladet SØNDAG:
- Mange gener findes i forskellige varianter - f.eks. det gen, der koder for øjenfarve, og dermed kan vi få forskellige øjenfarver. Og forskellige varianter af gener har forskellig gennemslagskraft. Når man oplever, at en person ligner den ene forælder mere end den anden, kan det skyldes, at man i mange tilfælde hæfter sig ved et bestemt træk, når man danner sin opfattelse af, hvem vedkommende ligner, siger hun og uddyber:
- Det kunne f.eks. også være højde, hårfarve, næsens størrelse eller lignende. Og hvis man har arvet en variant af et gen, der har betydning for højde fra ens lille far, der betinger lille højde, og mens den variant af genet, som barnet har arvet fra sin høje mor, betinger stor højde - og varianten arvet fra mor samtidig er den med stor gennemslagskraft, så vil man komme til at ligne sin mor mest - altså blive høj.
Læs også: Kæmpebaby født i USA
Hvorfor er der så nogle, der slet ikke ligner sine forældre?
Men vi kan også komme til at se helt forskellige ud fra vores forældre.
Det er nemlig kun en brøkdel af vores gen-materiale, der overhovedet kan ses, når vi kigger os i spejlet, og i øvrigt er det ikke egenskaber, men anlæg for forskellige egenskaber, der nedarves.
Dette indebærer, at selv om en person har brune øjne, kan hun bære genet for blå øjne i sig, og selv om en kvinde er højt bygget, kan hun give genet for ringe højde videre - ligesom vi kan have træk, der går hele 100 generationer, dvs. flere tusind år tilbage.
Læs også: Din øjenfarve bestemmer dine smerter under fødslen
Arver man også andre ting end udseendet fra sine forældre?
Men hvis vi nu bevæger os væk fra udseendet - hvad så med temperament? Intellekt? Sygdomme? Træningskapacitet? Overvægt? Alkoholisme? Og kan man overhovedet tale om, at man kan arve forhold som disse?
Både og, forklarer Lone Sunde.
- Nogle skal kæmpe hårdere for at undgå f.eks. overvægt end andre, da overvægt faktisk har vist sig at være genetisk disponeret. Så nu kan historien om den overvægtige fortælles på to måder, det er ikke kun dovenskab eller vedkommendes egen skyld, at det ikke er nemt at tabe sig - men det betyder heller ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Og hvad angår alkoholisme, har man også stadig mulighed for at påvirke sit eget forhold til alkohol, selv om begge ens forældre drikker, og det er arveligt betinget, fortæller hun.
Også andre ting afgør, hvordan vi bliver
Hvad angår f.eks. intellekt og temperament, er der dog også mange andre faktorer involveret end den genetiske arvemasse, understreger overlægen.
Læs også: Tegn på at dit barn er særligt intelligent
Ligesom smagen af den færdige ret afhænger af andet end opskriften, er generne med andre ord ikke det eneste, der afgør, hvordan vi mennesker bliver.
F.eks. har forhold som kost, motion, uddannelse, stress, hygiejne, forurening, opdragelse og meget andet i de fleste tilfælde også større indflydelse på sygdomme end generne, bl.a. fordi disse forhold ændrer genernes aktivitet.
Læs også:
Fødselsdatoen kan påvirke dit barns personlighed
Fødselsmåneden påvirker dit barns helbred
Sommerbørn og vinterbørn er forskellige
Simpel rosin-test kan afsløre dit barns intelligens
Dette får din baby til at tabe ét IQ-point
Fødselsvægten forudsiger vores personlighed
20 myter - venter jeg en pige eller en dreng?:
Myte 1: Hvis du foretrækker at sove på din venstre side, får du en dreng. Hvis du derimod helst vil sove på højre side, venter du en pige.
Myte 2: Hvis dine hænder er meget tørre under graviditeten, får du en dreng. Bløde hænder betyder derimod en pige.
Myte 3: Hvis en dreng i tumlingealderen (1-3 år) viser interesse for din gravide mave, venter du en pige. Ingen interesse indikerer, at du er gravid med en dreng.
Myte 4: Hvis du har stor trang til citroner under graviditeten, får du en pige.
Myte 5: Læg mærke til, hvordan du samler en nøgle op. Hvis du tager fat i nøglens runde ende, venter du en dreng. Hvis du derimod tager fat i nøglens lange ende, får du en pige.
Myte 6: Hvis din alder og årstallet for undfangelsen begge er lige eller ulige tal, får du en pige. Hvis det derimod er ét lige tal og ét ulige tal, får du en dreng.
Myte 7: Ræk dine hænder frem foran dig. Hvis du automatisk holder håndfalderne opad, venter du en pige. Nedad betyder derimod en dreng.
Myte 8: Et barn bliver samme køn som den af forældrene, der var mindst stresset under undfangelsen.
Myte 9: Hvis dit højre bryst er større end det venstre under graviditeten, får du en pige. Hvis det venstre er størst, venter du en dreng.
Myte 10: Hvis du som gravid drømmer, at du venter en pige, får du en dreng - og omvendt.
Myte 11: Spis noget hvidløg. Hvis du kommer til at lugte meget af det, venter du en dreng. Ingen lugt indikerer, at du får en pige.
Myte 12: Hvis din graviditet giver dig meget uren hud/acne, kan du forvente at få en pige.
Myte 13: Du kan også forvente at få en pige, hvis du tager meget på i ansigtet under din graviditet.
Myte 14: Hvis du synes, at din graviditet gør dig meget klodset i dine bevægelser, er det sikkert fordi, du venter en dreng. Er du derimod en yndefuld gravid, får du en pige.
Myte 15: Hvis du lider af ekstrem kvalme under din graviditet, får du sandsynligvis en pige.
Myte 16: Har du stor trang til saltet mad, venter du en dreng. Har du mere lyst til søde sager, får du derimod en pige.
Myte 17: Har du store humørsvingninger under din graviditet, får du en pige.
Myte 18: Dingl en kæde med vedhæng over din håndflade. Hvis kæden svinger frem og tilbage, venter du en dreng. Hvis den svinger rundt i en cirkel, venter du en pige.
Myte 19: Kig på din gravide mave. Du venter en dreng hvis maven sidder lavt, eller hvis al vægten sidder fremad. Du venter en pige, hvis maven sidder højt, eller hvis vægten er mere fordelt rundt om livet.
Myte 20: Mørke brystvorter, når du er gravid, er tegn på, at du venter en dreng. Se også her, hvad den kinesiske kalender forudsiger om dit barns køn20 myter: Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Venter jeg en pige eller en dreng?
Relaterede artikler
Nyeste artikler
Her kan du finde sjovt legetøj til dit barn - helt uden skadelige stoffer! >>
Her finder du børne- og babytøj i høj kvalitet - billigt og med gratis fragt! >>
Artiklen indeholder affiliatelinks