Terminsberegner - hvornår har du termin?
Gravid uge for uge

Terminsberegner: Hvornår har jeg termin?

Brug MAMA.dk's terminsberegner - og find ud af, hvornår din præcise terminsdato er...

Terminsberegner - hvornår skal du føde?

Ved du, hvornår skal du føde? Brug MAMA.dk's terminsberegner her for at beregne din præcise terminsdato og finde ud af, hvor langt du er i din graviditet.

Vores terminsberegner giver dig også viden om, hvornår du ca. er blevet gravid, hvornår dit foster er mest skrøbeligt, hvornår de vigtigste organer er udviklet, og risikoen for abort aftager.

I vores terminsberegner kan du desuden se, hvornår du kan forvente at mærke fosteret bevæge sig, og hvornår et for tidligt født barn har gode chancer for at overleve.

Beregn din termin ved at indtaste den første dag i din sidste menstruation i vores terminsberegner, som du finder her.

Hvordan beregnes terminen?

Terminen udregnes i praksis ved, at man tager den sidste menstruations første dag og lægger syv dage og ni måneder til. Hvis du f.eks. har haft din sidste menstruationsdag den 14. januar (14./1.), bliver din termin den 21. oktober (21./10.): 21. (14+7 dage) / 10. (1+9 måneder).

En del kvinder vil dog opleve, at deres terminsdato bliver rykket et par dage frem eller tilbage efter den første ultralydsscanning.

En tidlig scanning anses for den mest sikre måde at udregne en terminsdato, da barnet kan måles meget præcist. Det kan være svært at sige lige så nøjagtigt, hvornår ægløsningen og selve befrugtningen fandt sted.

Seneste menstruation indikerer terminsdatoen

Det er også derfor, man beregner terminsdatoen ud fra den seneste menstruation - selvom man ikke er blevet befrugtet dér. Menstruationen er lettere at have styr på, end hvornår man lige blev befrugtet, hvilket jo kan være sket på flere forskellige tidspunkter, hvis man har haft sex flere gange mellem to menstruationer.

Enkelte kvinder har meget uregelmæssig menstruation, eller også kan de ikke huske, hvornår de sidst havde menstruation. Hvis det gælder for dig, vil lægen tilbyde dig at blive scannet snarest, så terminsdatoen kan bestemmes.

Hvis du ikke ønsker at blive scannet, når du får tilbuddet, vil din termin fortsat blive beregnet ud fra din sidste menstruation.

Læs mere om graviditet og graviditetssymptomer

Når du har beregnet din termin i vores terminsberegner og fundet ud af, hvor langt henne i graviditeten, du er, kan du følge din graviditet uge for uge ved at bruge MAMA.dk's graviditetskalender her.

En terminsberegner giver dig et klart svar på den forventede terminsdato, mens en graviditetstest giver dig klart svar på, om du overhovedet er gravid. Inden du evt. tager en graviditetstest, har du måske mærket tegn på graviditet, men kun en test kan give dig et klart svar. Alligevel kan det være graviditetstegnene, der får dig til at tage testen i det hele taget. Læs om de vigtigste symptomer på graviditet her