https://imgix.femina.dk/media/article/pige_eller_dreng.jpg
Gravid

Ønsker du dig en pige eller en dreng - og må man det?

14. september 2015
af Redaktionen
Drømmer du om en pige eller en dreng? Og har du dårlig samvittighed over at foretrække ét køn frem for et andet? Så er der råd at hente her!

Følgende indlæg er skrevet af jordemor og blogger Heidi Meyer Vallentin:

- Bare det er en sund og rask baby!

Dét lader til at være det rigtige svar, når folk spørger, hvad et ventende par ønsker sig. Efter normen. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen for alle.

“Sund og rask” er vel en forudsætning. Noget, vi alle ønsker os. Derefter kommer drømmebarnet. Det barn, vi forestiller os i vores tanker og drømmeliv, at vi bærer rundt på derinde og en dag vil møde og for altid have i vores liv.

Ikke forkert at ønske sig en pige eller en dreng

Ja, som min tidligere svigermor sagde; “Så længe det ikke er en parteret kylling, så er jeg glad” – hun havde drømt, hun fødte sådan en af slagsen, og det havde sat hendes verden i perspektiv. Og sådan kan man da selvfølgelig også fint have det, -at man vitterligt ER lige glad for det ene eller det andet, men bare gerne vil vide det, så man kan forberede sig.

MEN det er altså ikke forkert at have en tanke om, hvad man ville foretrække at få. At man forholder sig til, hvad man mest kan forestille sig i sit liv. Hvad man har i forvejen, og altså om man ønsker sig det ene køn mere end det andet.

Forestillinger om barnet er med til at skabe tilknytning og bearbejdelse af graviditetens psykologiske processer. Graviditetens processer byder på rum og mulighed for en selvudvikling til fordel for tilknytningen til barnet. Og nogle har brug for at få sat et køn på barnet for at fordybe sig i den lille ny’s person. Nogle er bare nysgerrige.

Du 'SKAL' jo være lykkelig for hvad end du får

Graviditeten er en følsom tid. Du SKAL jo være lykkelig, og du BURDE være lykkelig for hvad end du får, men det er bare ikke altid sådan det er.

Faktisk er der rigtig mange kvinder, der går rundt med førfødselsdepressioner eller reaktioner, og de er selvklart mere følsomme overfor skuffelser, store som små. Og så kan et tab af den datter eller søn, man måske inderligt håbede ville komme, være hårdt at gå med alene.

Skuffelsen over “det andet køn” end dét, drømmen lød, kan være så stor, at det har en negativ indflydelse på tilknytningen til barnet. Og den kan være svær at få bearbejdet, idet det for nogle er forbudte følelser og dermed kan medføre stigmatisering og hemmeligholdelse. Derfor er det vigtigt at anderkende og italesætte forestillinger for at være i stand til at modtage det virkelige barn.

Vær ærlig om dine præferencer

En pragmatisk tilgang til kønnet, til ønsket og til virkeligheden kan forene drømme med bearbejdelse og accept af virkelighedens baby.

Så forhold dig til det mystiske køn, plusser og minusser på begge sider. Tør at være ærlig om forestillinger, og fryd dig i den sidste ende over, hvad livet har valgt for dig og din familie.

For der er som regel en mening med lige præcis det lille menneske, der har valgt at komme ind i jeres liv.

Følg Heidi Meyer Vallentins blog her >>

(Heidi Meyer Vallentins blog byder på tips og gode råd til graviditet, fødsel og barsel, fortalt uden filter og med personlige historier...)

Læs også:

20 myter: Sådan ved du, om du venter en pige eller en dreng!

Gravide hader mest mad, når de venter DETTE køn

Kinesisk kalender: Venter jeg en pige eller en dreng?

Fertilitetsekspert: Sådan bestemmer du kønnet på din baby!

Drengefamilier vælger oftest at få endnu et barn

Her kan du købe D-vitamin og andre kosttilskud til gravide over nettet >>

Sådan kan du selv lytte til dit fosters hjertelyd og bevægelser - og optage lydene til evigt minde!

Med den populære AngelSounds ultralydsmonitor kan I lytte til jeres ufødte barns hjertelyd og bevægelser - en fantastisk oplevelse for enhver kommende mor og far. Allerede fra 12. uge i graviditeten kan I med AngelSounds høre barnets hjertelyd, og der er også mulighed for at høre hvis barnet hikker, sparker mm. Med AngelSounds kan du også optage hjertelydene, så I (og jeres barn) kan lytte til de smukke lyde senere i livet, eller I kan sende optagelserne pr. e-mail til f.eks. bedsteforældre.

Køb AngelSounds ultralydmonitor her >>

Forebyggelse og behandling af strækmærker!

Strækmærker er noget, de fleste gravide frygter - og som de fleste desværre også kan nikke genkendende til. Beauté Pacifiques nye creme 'Scars&Stripes' anvendes til forebyggelse og behandling af ar og strækmærker. Cremen arbejder dybt i hudens lag med fire virksomme ingredienser, der på hver sin måde forebygger og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som gør ar og strækmærker synlige.

Køb Scars&Stripes mod strækmærker her >>

Læs også