Familieliv

Derfor skal du ikke stille dit barn mange spørgsmål

Hvilken farve er det? Hvor mange dyr er der? Hvor hører den her til? Forældre har tendens til at stille en hel masse (velmenende) spørgsmål, mens de leger med deres børn. Men det er en rigtig dårlig idé, mener den anerkendte børnepsykolog Carolyn Webster-Stratton.

Spørgsmål som ’Hvilken farve er det?’, ’Hvor mange dyr er der?’ og ’Hvor hører den her til?’ er sikkert velmenende, når forældre leger med deres børn.

Men stiller du dit barn for mange spørgsmål, kan det gribe forstyrrende ind i barnets egen nysgerrige udforskning af sin omverden – og få barnet til at føle sig presset til at præstere noget særligt. Især hvis du med al tydelighed selv kender svarene på dine egne spørgsmål!

At stille spørgsmål – især når man selv kender svarene – er nemlig en slags ordre eller prøve, fordi det kræver, at børnene skal leve op til noget bestemt.

Spørgsmål lægger vægt på målet – ikke legen

Og spørgsmål, der beder børn om at forklare, hvad de laver, eller hvorfor de gør noget på en bestemt måde, bliver ofte stillet, før børnene i det hele taget har tænkt på målet med handlingen eller haft mulighed for at udforske deres egne ideer.

Ved den slags spørgsmål lægger forældre desuden vægt på målet eller ’slutproduktet’ – og ikke på selve legen eller udforskningen, som er det vigtigste.

Det mener den prisvindende børnepsykolog Carolyn Webster-Stratton, som bl.a. står bag bogen ’De utrolige småbørn’ om børns mentale udvikling.

Børn kan trække sig ind i en ’tavs skal’

Alt for mange spørgsmål kan også få børn til at nægte at svare eller trække sig ind i en ’tavs skal’, forklarer hun.  

Børnepsykologen understreger, at det derfor er vigtigt, at ét spørgsmål ledsages af en masse beskrivende bemærkninger – og giver følgende eksempel, hvor en far og hans 4-årige datter leger med tuschpenne og maling:

- Mens pigen maler, beskriver faren, hvad hun gør: ’Du vil male oven på malingen. Aha! Du maler den blå farve orange. Orange oven på orange? Fint! Og nu er det orange oven på mørkeblå. Er der andre farver dér? Lad os se… orange på rød, orange på gul. Det er virkelig flot!’.

Faren beskriver de farver, hans datter bruger, i stedet for at stille spørgsmål. Denne form for beskrivelse virker støttende for børn. Den viser, at deres forældre er opmærksomme på, hvad barnet gør, og den fortæller, at dets handlinger er interessante og umagen værd.

Beskrivende kommentarer er samtidig en ’ikke-truende’ måde at kommunikere med sine børn på uden at kræve, at de skal præstere noget.

Test ikke barnet – men inddrag det!

Der er dog ikke noget galt i at stille spørgsmål en gang i mellem, understreger børnepsykologen.

Især hvis spørgsmålene ikke tester barnet, men derimod inddrager det.

Spørgsmål som ’Kan jeg hjælpe med noget?’ eller ’hvad skal vi gøre nu?’ er ikke-testende spørgsmål, fordi forælderen ikke på forhånd kender svaret, men derimod spørger barnet til råds – og viser interesse i barnets mening.

Læs også:

Guide til sikkert og alderssvarende legetøj

Styrer du dit barns leg?

SJOV VIDEO: Voldsomt upassende legetøj

Sådan giver du dit barn selvtillid

Støt dit barn til selvværd

 

Læs mere om: