Familieliv

”Jeg kunne bedst lide hende, når hun sov”

Her på Mama.dk kan du hver måned læse Magasinet Mor online. Mød Magasinet Mors nye redaktør, der har været igennem en fødselsdepression, men i dag ikke kan forestille sig et liv uden Lila på halvandet.

Hvordan havde du det med at være gravid?
Jeg synes ikke, at det var særlig fedt. Det er måske lidt et tabu, fordi der er et ideal om, at man bare går

Blå bog

Nanna Balslev er Magasinet Mors nye redaktør.
Hun er 31 år, uddannet journalist og har tidligere arbejdet for WHERE2GO, Nyhedsavisen, LIME og DR Ung.
I sin fritid arbejder hun som DJ.
Privat er hun gift med Martin og sammen har de Lila på halvandet år.

rundt og hviler i sig selv med et spraglet tørklæde om maven, når man er gravid. Sådan havde jeg det ikke. Det meste af tiden var jeg hunderæd for, hvordan det skulle gå. Da jeg var ti uger henne, blev jeg fyret fra mit daværende arbejde - og det hjalp jo ikke på humøret. Jeg syntes, at det var ubehageligt, at min krop forandrede sig - og graviditeten forhindrede mig i at finde et nyt job. Jeg havde det faktisk så dårligt, at jeg nogle gange ønskede, at jeg ikke var gravid.

Min graviditet var også kompliceret, fordi jeg fik svangerskabsforgiftning. To måneder før termin blev jeg indlagt på Hvidovre Hospital til observation på grund af for højt blodtryk. Det gjorde mig endnu mere bekymret, og jeg havde ret mange angstanfald, mens jeg lå der i hospitalssengen. Så jeg lå og googlede, hvordan stresshormoner påvirker et foster - hvilket set i bakspejlet ikke var ret smart, for det gjorde mig bare mere bekymret. Min mand var vildt sød og kom hver dag med hjemmelavede smoothies, men jeg var nok ret svær at være sammen med, fordi jeg var så deprimeret. Og det blev kun værre op til fødslen. Min mand måtte stå for alt det praktiske med barnevogn og puslebord, mens jeg lå på hospitalet.

Hvad er svangerskabsforgitning? Blive klogere her

Hvordan oplevede du fødslen?

Fire uger før min termin sagde lægerne, at jeg skulle have kejsersnit ugen efter, fordi min datter ikke voksede, som hun skulle. Min første reaktion var: "Det er fredag den trettende - I må rykke det til mandag!" Jeg blev pludselig enormt overtroisk og vildt bange for, at noget ville gå galt. Så jeg sov ikke hele natten inden fødslen. Da hun kom ud, blev jeg lidt skræmt, fordi hun var så lille - hun vejede kun 1950 gram. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hun lignede en lille, pjusket fugleunge. Hun var helt våd og smurt ind i fosterfedt, men også ret sød. Men jeg havde det stadig psykisk dårligt og var simpelthen SÅ bange for, at jeg ville påføre hende et traume. Når hun græd, gjorde det nærmest fysisk ondt på mig, så jeg kunne bedst lide hende, når hun sov. Og jeg var helt sikker på, at hun foretrak min mand fremfor mig.

En måned efter fødslen blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi jeg havde det så dårligt. Jeg var ulykkelig over, at jeg hverken kunne være der for min nybagte datter eller min mand - og så synes jeg, at det ville være bedre, hvis jeg ikke var her. Jeg sagde til min mand, at han skulle finde en anden, fordi jeg ikke længere var den, han havde forelsket sig i - og jeg mente det faktisk. Det syntes han heldigvis var noget pjat.

Hvordan kom du ud af din fødselsdepression?

Det tog noget tid. Lægerne og sygeplejerskerne var utroligt søde og støttende. Efter jeg havde fået forskellige slags antidepressiv medicin, der ikke virkede, fik jeg tilbudt elektrochok-behandling. Det virkede allerede efter to behandlinger, hvor jeg fik lyst til at gå en tur - hvilket jeg ikke havde haft lyst til i meget, meget lang tid. Og langsomt fik jeg det bedre og bedre. Da Lila var tre måneder, blev jeg udskrevet. Mens jeg var indlagt, var min mand på barsel med vores datter. Hun fik flaske, og han indtog den rolle, som moderen normalt udfylder. Han var simpelthen så sej og stærk under hele forløbet og kom og besøgte mig med den lille to gange om ugen.

Da jeg kom hjem, var jeg meget bange for, at Lila ville 'afvise' mig som mor. Men vi fik heldigvis hurtigt knyttet et tæt bånd - og jeg var helt nyforelsket i både min datter og min mand. Så når jeg gik på gaden med barnevognen, havde jeg bare lyst til at råbe til hele verden, at det var min datter. Jeg var så stolt over min lille pige. Det er jeg stadig. Efterfølgende har jeg gået i gruppeterapi - hvilket har været en stor hjælp. Og så har min mand, min familie og mine venner været en kæmpe støtte under hele forløbet.

Far kan også få en fødselsdepression - læs mere her

Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du fik Lila?

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at det nok skulle gå. Hvis jeg bare kunne have set et billede af, hvor sjovt vi har det nu, da jeg havde det allerværst, så jeg vidste, at det ville ende godt. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville få det bedre. Og så ville jeg ønske, at jeg havde vidst, hvor sjovt det er at have et barn. Lige for tiden går Lila for eksempel rundt og stikker hånden frem og siger 'high five' til alle, fordi hun har lært det i dagplejen.

Hvad har du lært af at blive mor?

Jeg har lært, at jeg er ret god til at være mor. Og jeg synes, det er vildt sjovt at være sammen med Lila. Det er stort, fordi jeg har prøvet, at være så langt ude, at jeg havde lyst til at løbe skrigende væk, og ikke kunne finde ud af at være der for mit barn. Så det år, hvor jeg var gravid og fik min datter, var både det værste og bedste år i mit liv på samme tid. Og så har jeg lært, hvor stærkt et forhold min mand og jeg har.

Hvornår er du en god mor?

Jeg synes, at jeg er en god mor, når jeg selv har det godt og passer på mig selv. For så tager jeg mig tid til at gøre, som Lila har lyst til. For eksempel de dage hvor jeg henter hende, og vi tager på legepladsen og gynger.

Hvad er det bedste råd, du har fået?

Slap af og gør det på din egen måde. Det er okay at snyde lidt i hverdagen, hvis du er træt og at servere rugbrødsmadder til aftensmad to dage i træk. Det gør dig ikke til en dårlig mor. Lad vær med at tro, at du skal gøre alting som i bøgerne. Alle børn er forskellige, og du er den, der kender dit barn bedst.

Hvornår føler du dig utilstrækkelig?

Det gør jeg, hvis jeg ikke slet har noget overskud. Lila bliver puttet kl. 18.30, så jeg føler mig utilstrækkelig, hvis jeg kommer hjem kl. 17.30 og bare har lyst til at ligge på sofaen, og hun står og hiver i mig. Eller når jeg kan mærke, at hun har brug for mig, og jeg bare har lyst til at sove og faktisk tænker "hold nu kæft". Men så prøver jeg at tage mig sammen og sige til mig selv: "Hun sover om en time, så nu sætter du dig ned og læser Peter Pedal for hende."

Hvad er vigtigt for dig at lære Lila?

At hun er god nok, og at hun kan det, hun beslutter sig for. Jeg vil gerne give hende en ordentlig portion selvtillid. Derfor prøver jeg at være opmærksom på, at jeg ikke går rundt og brokker mig over, hvordan jeg ser ud, eller hvis jeg synes, jeg er for tyk. For så er det jo det, hun lærer. Og så prøver jeg lige nu at lære hende at sige: "I'm the king of the world" ligesom Leonardo DiCaprio i Titanic.

Hvad skal Lila aldrig?

Hun skal aldrig være i tvivl om, at hun er god nok, at hun er sej, og at vi elsker hende ubetinget. Hun kan altid komme til os - hun vil altid være vores lille pige.

Læs også interviewet med Astrid Kragh her

Læs mere om: