Familieliv

Farvel, min skat

Spædbørnsdød er heldigvis meget sjældent i Danmark. Men for de 100 familier, der hvert år mister et lille barn, er det en tragedie. Mød Signe, der mistede sin datter to dage efter fødslen. Hun fik hjælp fra en sorggruppe, men savnet vil altid være der. Og læs psykologens råd til, hvad du kan gøre, hvis du kender nogen, der mister et barn.

Signe Strandby Nielsen og hendes mand, Rasmus, skulle for nylig have taget et familiebillede med deres to børn. Fotografen og børnene var klar, men det var Signe ikke. Der manglede noget på billedet. Hun skyndte sig at tegne et lille hjerte på hånden. Hjertet symboliserede Abby; hendes datter, der døde for seks år siden.
Signe havde aldrig forestillet sig, at hun skulle miste et barn. Det gik først op for lægerne på fødegangen, at noget var galt, da hun begyndte at bløde inden fødslen. Hun fik akut kejsersnit, men da den lille pige kom ud af maven, var hun død. Det lykkedes først lægerne at genoplive hende efter et kvarter.

Signe og hendes mand fik fra starten at vide, at chancerne for, at deres datter ville overleve, var små. Hun havde været død i et kvarter på grund af en meget sjælden komplikation: Navlestrengen var alt for kort og sad ikke ordentligt fast. Derfor knækkede den under veerne. Deres datter kom i respirator, og parret vidste, at det var alvor. Af samme årsag valgte de at få den lille pige døbt på hospitalet. Som aftalt fik hun navnet Abby. I løbet af det første døgn tog lægerne en masse scanninger af hende. De viste som ventet, at hendes hjerne og organer havde taget alvorlig skade, fordi hun havde været død så længe efter fødslen.

På andendagen foreslog lægerne, at de tog ilten fra Abby for at se, om hun kunne klare sig uden respirator. Signe og Rasmus blev flyttet til et andet værelse og sad alene med deres datter, til hun åndede ud. Selv om det var hårdt, var det samtidig en befrielse at få lov til at holde hende uden at være omgivet af bippende apparater.

"Det virkede, som om hun havde det dårligt, da hun lå i respirator. Så det var en lettelse at sidde med hende uden alle de slanger og læger over det hele. Det var faktisk rart at være alene med hende, da hun døde, så vi vidste, at hun var tryg sammen med os," siger Signe med tårer i øjnene.

Læs også: Forebyg vuggedød

Mister tilliden til livet
Signes historie hører heldigvis til sjældenhederne herhjemme. Hvert år fødes der omkring 55.000 sunde og raske børn i Danmark. Spædbørnsdødeligheden ligger på tre - det vil sige, at der dør tre spædbørn inden deres første fødselsdag per 1.000 levendefødte børn. Der er med andre ord ingen grund til at gå rundt og være nervøs for at miste et barn, hvis du er gravid.

Men for de omkring hundrede forældrepar, der hvert år mister et spædbarn enten under fødslen eller inden for det første leveår, er begivenheden fuldstændig meningsløs.

Derfor mister mange tilliden til livet, når de mister et barn, forklarer psykolog Helene Hovmann, der arbejder med sorgprocesser og selv har mistet et spædbarn.

"De er chokerede over, at det kan ske for dem. De fleste af os søger jo efter en mening med livet. Og den er der ikke altid, når man mister et barn. Det kan være svært at acceptere."

Et sorgforløb foregår ofte i to sideløbende processer. I den ene proces isolerer man sig, græder og mindes barnet. I den anden fase kan man godt starte på arbejde eller gå ud med en veninde uden at græde. De fleste folk i sorg skifter mellem de to faser - og det er netop vekselvirkningen, der karakteriserer et sorgforløb.

"Mange får dårlig samvittighed over, at de også kan være glade, når de har mistet et barn. De er bange for at glemme deres barn. Men det er en del af processen med at genvinde tilliden til verden," forklarer Helen Hovmann.

Støtten fra familie og venner er altafgørende, også selv om det kan være svært at finde ud af, hvad man skal sige som pårørende. I starten kan man hjælpe med praktiske ting som madlavning, rengøring og børnepasning. Men det er ikke en god idé at sige, at dem, der har mistet, kan ringe, "hvis der er noget".

"Man har ikke overskuddet, når man er i sorg. Derfor skal du vise, at du er der som pårørende. Du kan ikke mindske sorgen eller få den til at forsvinde. Det tager tid. Men du kan være der, selv om du måske skal ringe 10 gange, før forældrene har overskud til at få besøg," siger Helene Hovmann, der understreger at det er en livskrise at miste et barn. Det tager tid at lære at håndtere en så barsk begivenhed. Men de fleste lærer med tiden at håndtere og siden acceptere det, forklarer Helene Hovmand.

Mor græder - og det er okay

At leve med det
For Signe Strandby Nielsen og hendes mand har tiden spillet en vigtig rolle. Abby blev begravet ugen efter sin død. Det var en smuk dag, hvor parret selv kørte hende hen til kapellet og fik sagt farvel til deres datter. Men sorgen ramte først for alvor, da det blev hverdag igen.

"Det var der, det rigtigt gik op for mig. Vi kom jo hjem til en helt anden hverdag end den, vi havde forestillet os. Jeg var utrolig rystet over, at det kunne ske for mig; en pæn pige, der altid har gjort det rigtige og fulgt alle rådene under graviditeten. Men samtidig er jeg utrolig glad for de to dage, vi fik med hende på hospitalet. Jeg føler, at vi lærte hende at kende i den periode."

Det næste halve år holdt Signe sig for sig selv og så kun den nærmeste familie og sine veninder. Hun læste en masse bøger om sorg og begyndte i en sorggruppe med andre mødre, der havde mistet. En gang om ugen sad hun på gulvet med seks andre kvinder og græd, mindedes og grinede.

"Det betød alt. At der var nogen, der vidste, hvordan jeg havde det. Men også, at vi kunne have vores egen humor omkring at have mistet. I starten var jeg meget bange for, at jeg ikke sørgede på "den rigtige måde". Men der er jo ingen "rigtig" måde," siger Signe.

Ligesom de andre kvinder i hendes sorggruppe har hun i dag fået flere børn - en datter på fem og en dreng på to. Men Abby har sin egen plads i familien. Hendes billede hænger på væggen over for spisebordet. Og på tegningen af familien på hoveddøren har Oda på fem år tegnet hende som en engel. Sorgen er ikke altfortærende længere. Men Signe er stadig i tvivl om, hvad hun skal svare, når folk spørger, hvor mange børn hun har:

"Jeg føler, at jeg har tre børn. Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg siger, at jeg har to. Jeg ved godt, at nogle måske synes, det er mærkeligt. Men vi er stadig stolte af Abby, selv om hun ikke klarede den."

Se også: Min fødsel

Spædbarnsdød i Danmark
Spædbarnsdød omfatter dødsfald af spædbørn fra 22. graviditetsuge til første leveår. I 2011 havde Danmark en spædbørnsdødelighed på 3. Det vil sige, at der dør tre spædbørn inden deres første fødselsdag per 1.000 levendefødte børn. Det svarer cirka til, at omkring 100 spædbørn dør hvert år, inden de fylder et år.
Kilde: Institut for Folkesundhed og Wikipedia

Gode råd til pårørende
1. Vis, at du ved det! Det værste, du kan gøre, er at lade som ingenting.

2. Spørg, uden at forsøge at gøre sorgen mindre eller kunne trøste. Giv ikke gode råd, medmindre du bliver bedt om det.

3. Undgå sammenligninger med det, der kunne være værre eller noget, du selv har oplevet.

4. Kom med konkrete tilbud om for eksempel at lave mad, passe børn, gøre rent eller tage med i biografen.

5. Husk, at du ikke behøver at forstå.

Kilde: Landsforeningen Spædbørnsdød

Få hjælp
Landsforeningen Spædbørnsdød støtter og rådgiver forældre, der har mistet et spædbarn. Foreningen holder temaaftener og har sorggrupper for forældre, der har mistet et barn. Læs mere på spaedbarnsdoed.dk

Når baby tager et tigerspring

Læs mere om: