Trodsalderen: Her er fordelene (ja, der ER fordele!)

- Trods er positivt, selvom det kan være frygteligt trættende for forældrene, siger sundhedsplejerske Astrid Midtsund fra Ullern Sundhedsklinik i Norge.

Ifølge hende er det meget let at spotte, om et barn er i trodsalderen.

- Mens de mindste børn har matchende tøj på fra top til tå – tilmed en matchende sut – kommer der af og til treårige, som tydeligvis har fået lov til selv at tage tøj på. Og det faktisk rigtig fint. Det er vigtigt, at børnene får lov til at have deres egne meninger. Som forælder kan man ikke tage alle kampe, og det er ikke alt, der er lige vigtigt, smiler hun.

- Når barnet er i to-tre år, oplever forældrene pludselig, at barnet har sine egne meninger og begynder at udtrykke uenighed. Indtil trodsalderen er det nemmere at aflede barnet og få det ud af de kriser, der kan opstå. Men i takt med at barnet bliver ældre, øges evnen til at holde fokus, og det gør det mere vanskeligt at aflede barnet, siger hun.

Vil gerne kunne tingene selv

Barnet har i denne alder også en stærk trang til at kunne tingene selv, siger Astrid Midtsund.

- Børnene stiller højere krav til sig selv og vil gerne være voksne. Forældrene og andre voksne er de største forbilleder for børn i den alder, og det er derfor, børnene gerne vil lege med mobiltelefoner eller køkkenting. De vil for eksempel selv tage overtøj på, men de mangler måske kompetencen til at gøre det selv. Hvis forældrene bryder ind for at hjælpe, fordi det tager for lang tid, bliver barnet endnu mere frustreret. Det går oftest over igen i fire-femårsalderen. Da har de lært selv at klæde sig på, men de vil måske helst have, at andre gør det for dem, siger hun.

LÆS OGSÅ: 9 tips til at hjælpe din vrede tumling

God træning for forældrene

- Mange forældre kommer ud af denne periode som bedre mennesker, siger Hans Holter Solhjell, pædagog og daglig leder i norske Center for Forældrekompetence. Han mener, at trodsalderen – eller selvstændighedsalderen, som han kalder den – er en fin træningsperiode for forældrene med henblik på det, der kommer senere.

Ifølge Hans Holter Solhjell er det nemlig ikke usædvanligt at opleve en lignende periode i seks-otteårsalderen og igen i teenageårene.

- Hvis dit barn har en vedholdende og stædig personlighed i treårsalderen, forsvinder det ikke bare igen. I perioder sker der meget i barnets hjerne, og det gør, at barnet har en lavere frustrationstolerance, kombineret med at det vil prøve nye ting. En treårig vil for eksempel spille mere på iPad’en, en otteårig nægter måske at slukke for computerspillene for at lave lektier, mens teenageren vil spille spil på nettet med sine venner. Problemerne er de samme, men det er mere kompliceret at slukke for spillene, når barnet er blevet teenager. Det skyldes især det sociale i spil på nettet, og at barnet har lavet aftaler i skolen om at spille sammen hjemme.

- Hvis forældrene ikke er i stand til at tackle enkle situationer med en treårig, bliver det endnu vanskeligere med en tolvårig.

Positive sider både for forældre og børn

Hans Holter Solhjell holder blandt andet kurser for forældre og børnehaveansatte i, hvordan man bedst håndterer disse konflikter. Han mener, at trodsalderen har flere positive sider, både for forældre og børn.

- Barnet er i denne periode optaget af at udforske både sit fysiske og sociale miljø samt lære, hvordan verden fungerer. Specielt i forhold til at sætte personlige grænser for, hvad man vil og ikke vil. Barnet begynder at forstå, hvad ja og nej betyder, og det begynder selv at kunne gøre ting og bestemme over sig selv. I denne alder får barnet flere færdigheder. Det lærer mere sprog og bevæger sig mere, siger han.

Som voksen er man ikke nødvendigvis færdig med at lære at være forældre og have et barn. En ting, man kan lære i denne periode, er at være bedre til at se barnets perspektiv uden bare at afvise det som sludder. Det kan man som voksen bruge i mange andre sammenhæng også, både hjemme og i sit arbejde. For eksempel i et møde med chefen, ansatte eller utilfredse kunder. Man bliver bedre til at håndtere konflikter, hvilket er nyttigt for dem, der eksempelvis har det svært med konflikter eller har en tendens til kun at se tingene fra eget perspektiv.

LÆS OGSÅ: Stædige og ulydige børn tjener mest

Lærer at regulere egne følelser

Ifølge Hans Holter Solhjell er denne periode i dit barns liv også præget af, at barnet øver sig i at regulere sine følelser – en evne, vi alle har stor glæde af hele livet.

- Når barnet vil noget, kan det blive skuffet, ked af det eller rasende, hvis det ikke får sin vilje, eller hvis tingene ikke går efter barnets hoved. Det er en vigtig del af denne periode gradvist at lære, hvordan man skal regulere disse følelser, men ikke alle bliver færdige med det i den alder. At støtte barnet i den proces er en af de vigtigste opgaver, vi har som forældre og som voksne i børnehaver og skoler. Det er også vigtigt, at vi som voksne arbejder med det selv, specielt når vi bliver forældre eller arbejder med børn. De fleste forældre opdager nok også, at de selv kan blive følelsesmæssigt udfordret i disse perioder.

Astrid Midtsund understreger, at forældrene har en vigtig rolle, når det kommer til at lære barnet at regulere sine egne følelser.

- Børn forstår ikke altid konsekvensen af deres handlinger, og i de situationer må forældrene hjælpe til. Det er meget vigtigt at sætte grænser og stoppe opførsel, som du tænker er uhensigtsmæssig for barnet. Hvis du for eksempel har sagt nej, og barnet slår dig som reaktion, må du stoppe den opførsel. Du kan vejlede barnet ved at sige: ”Du må gerne være sur, men jeg holder fast i dig, fordi du slår mig, og det gør ondt. Det er ikke i orden at slå.”

- Det at blive korrigeret hjemme hos trygge omsorgspersoner er mindre ubehageligt end i børnehaven – også selvom barnet får et raseriudbrud. Det er bedre for barnets selvværd at få en korrektion af forældrene i trygge rammer, da det kan opfattes som krænkende at få det af andre. Du har et ansvar for dit barns selvværd og for at lære dit barn, hvad der er socialt accepteret.

Prøv at forebygge trodsanfald

Astrid Midtsund mener, at trodsalderen kan være specielt trættende for forældre, som har en travl hverdag og mange gøremål. I nogle tilfælde mener hun, det kan være klogt at forebygge trodsanfald, som man af erfaring ved vil komme, ved tidligt at forberede barnet på, hvad der skal ske.

- Du kan for eksempel, allerede når barnet står op, fortælle, hvad der skal ske den morgen, ved at sige: ”Nu skal vi i bad, så skal vi spise, så skal vi have tøj på og køre hen i børnehaven. Vil du selv lyne jakken, eller skal jeg gøre det?” På den måde giver du barnet en oversigt og en følelse af, at det er med til at bestemme, men indirekte har du sagt, at det er dig, der skal give barnet tøj på, når I går ud. Da slipper barnet for at føle, at I har travlt, og at det ikke tager tøj på hurtigt nok.

- Vær altid klar og tydelig, når du siger, hvad barnet skal gøre, og hvorfor.

8 grunde til, at trodsalderen er god

1. Barnet når i denne periode flere nye milepæle.
2. De udvikler en egen vilje, som hjælper dem til at blive trygge.
3. Det at eksperimentere og teste nye ting kan også have sine positive sider.
4. Barnet bliver mere eventyrlystent.
5. Barnet vil gerne kunne klare flere ting selv og lærer det også.
6. De lærer nye følelser og empati og vil herefter bedre kunne kontrollere sine følelser.
7. De suger lærdom til sig.
8. De er lette at underholde og finder glæde i de små ting.