Mad
14. december 2021

Træstammer med marcipan, nougat og pistacie

Træstammer er et fast indslag på mange konfektfade og findes i et utal af lækre udgaver. Denne er lavet som en roulade, hvor saftig pistaciemasse omslutter den fyldige nougat. Her får du opskriften på træstammer med marcipan, nougat og pistacie
Julie Hey, Gitte Heidi Rasmussen m.fl
Træstammer/mini roulader med marcipan, nougat, pistacie og chokolade

Foto: Carina Krüger og Bjørn Jakobsen

Træstammer er et fast indslag på mange konfektfade og findes i et utal af lækre udgaver. Denne er lavet som en roulade, hvor saftig pistaciemasse omslutter den fyldige nougat. Her får du opskriften på træstammer med marcipan, nougat og pistacie
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 300 g marcipan
  • 200 nougat
  • 150 g pistaciemasse

PYNT

  • 200 g mørk chokolade
  • 50 g usaltede pistacienødder
  • sølvglimmer
Annonce

Opskrift - sådan laver du træstammer med marcipan, nougat og pistacie

  1. Rul marcipanen ud med en kagerulle mellem 2 stykker bagepapir, så du får et rektangel på ca. 40 x 24 cm. Smelt halvdelen af nougaten i en varmefast skål over vandbad, tag skålen af varmen, og rør den resterende nougat i. Smør pistaciemassen ud på marcipanen i et jævnt lag, og fordel den smeltede nougat ovenpå pistaciemassen. Skær pladen i 2-3 dele, og rul hver del sammen – lim evt. marcipanen sammen med våde fingre.
  2. PYNT: Smelt chokoladen over vandbad, og dyp rullerne i chokoladen, eller pensl den på. Læg rullerne på bagepapir, og drys med hakkede pistacienødder og sølvglimmer (kan købes hos specialkøbmanden.dk (link fjernet))

TIP: SÅDAN SMELTER DU CHOKOLADE OVER VANDBAD

Hæld lidt vand i bunden af en gryde, og varm det op til lige under kogepunktet. Læg hakket chokolade i en metalskål, der kan hænge på kanten af gryden, uden at skålens bund rammer det varme vand. Rør jævnligt i chokoladen, så den smelter ensartet. Undgå, at chokoladen kommer i berøring med vand eller damp.

TIP: Gør træstammerne ekstra lækre med en omgang hjemmelavet marcipan. Lav din egen marcipan med opskriften her.

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.