
Kødbollerne bliver kogt i tomatsuppen. Du kan også stege dem på en pande og lægge dem i tomatsuppen lige inden servering.
1. Rist korianderfrø på en tør pande. Stød dem i en morter. Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem i olie i en gryde, uden at de tager farve. Tilsæt de knuste korianderfrø, cayennepeber og tomatpuré, og rør godt. Lad det simre i 2-3 minutter. Afdryp kikærterne i en sigte, og vend dem i løgblandingen på panden sammen med hakkede tomater fra dåse. Tilsæt grøntsagsbouillon og balsamico. Læg låg på gryden, og lad suppen simre i 10 minutter.
2. Grove croutoner: Tænd ovnen på 200°. Riv brødet i grove stykker, og vend dem med olie og salt. Fordel dem på en bage-
plade med bagepapir. Rist brødstykkerne i 5-6 minutter i ovnen, til de er gyldne.
3. Kødboller: Rør kødet sammen med fintrevet løg, oregano og æg. Krydr farsen med salt og peber. Form farsen til kødboller på størrelse med en valnød.
4. Kog kødbollerne i tomatsuppen i 10 minutter. Smag til med salt og peber. Servér tomatsuppen med grove croutoner, og pynt evt. med tallerkensmækkerblade.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.