suppe
Mad

Tom yam-suppe med rejer

7. april 2022
Af: af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens mandagsopskrift er tom yam-suppe med rejer. Få opskriften her
2 personer

TOM YAM-SUPPE

  • 1 løg i både
  • 4 limeblade
  • 20 g galangarod i skiver
  • ½ bundt koriander, stilkene
  • 1 citrongræs, grofthakket
  • 1 spsk. sukker
  • ¼ dl limesaft
  • 3 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. rød karry
  • 1 l vand el. hønsebouillon

ENDVIDERE

  • 200 g store rå rejer (fra bæredygtigt opdræt)
  • 6 cm kinaradise
  • 1 tomat i både
  • ½ bundt forårsløg, snittet
  • ½ bundt koriander, bladene

TILBEHØR

  • kogte grove ris

1. Kom løg, limeblade, galangarod, korianderstilke, citrongræs, sukker, limesaft, fiskesauce, rød karry og vand eller hønsebouillon i en gryde, og lad det simre i 15 minutter under låg.Si suppen over i en ren gryde. Bring det i kog igen, og kom rejerne i. Lad dem koge med i 2-3 minutter. Skræl kinaradisen, og skær den i julienne (eller riv den groft).

2. Anret tomatbåde, forårsløg, kinaradise og koriander i to store, gerne varme skåle, og hæld suppen over. Servér straks med kogte ris til.

Køb galangarod hos din asiatiske købmand. Bruger du ikke det hele, kan resten fryses. Roden skal ikke skrælles, bare skrubbes inden brug. Kan du ikke skaffe det, så undlad det i opskriften, og tilføj lidt ekstra limesaft.

Læs også