Mad
16. marts 2015

Spidskålsslaw med fennikel, ris og paneret kylling

I denne uge får du fem opskrifter, hvor der er skruet godt op for grøntsagerne. Her får du opskriften på spidskålsslaw med fennikel, ris og paneret kylling
Af: Marie Melchior
https://imgix.femina.dk/media/article/1511-mad-1.png

Foto: Line Falck

Spidskålsslaw med fennikel, ris og paneret kylling til 4 personer

Spidskål er billigt og rækker langt, og sammen med fennikel udgør det en karakterfuld salat. INGREDIENSER 4 kyllingebrystfileter PANERING 3-4 kviste timian 200 g grov rasp, gerne pankorasp salt og friskkværnet peber 1 æg olie til stegning SPIDSKÅLSSLAW 1 bakke rucolasalat 400 g spidskål 2 fennikler 1 lille bundt purløg DRESSING 1½ dl cremefraiche, 18 % 1 spsk. dijonsennep saft af 1 citron 1 dl olivenolie salt og friskkværnet peber TILBEHØR 4 dl fuldkornsris

Opskrift - sådan laver du spidskålsslaw med fennikel, ris og paneret kylling

1. Panering: Hak timian helt fint, og bland det med rasp, salt og peber. Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken. Vend kyllingebrysterne i æg og herefter i raspblandingen. Steg kyllingebrysterne i rigelig olie på en pande ved middel varme i 8-10 minutter på hver side. 2. Tilbehør: Kog fuldkornsris efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra. 3. Spidskålsslaw: Skyl rucola. Snit spidskål og fennikel helt fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv. Hak purløg. Bland det hele sammen. 4. Dressing: Rør cremefraiche sammen med sennep, citronsaft og olivenolie. 5. Krydr med salt og peber. Dryp dressingen over spidskålsslawen, og servér som tilbehør til kylling og ris.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Stegt blomkål med bagte løg og blåskimmelost – Få opskriften her

Lammekoteletter med bulgursalat og tzatziki – Få opskriften her

Steaksandwich med karamelliserede rødløg – Få opskriften her

Butternutsquashsuppe med lyssej og krebsehaler – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/madplan_banner_117.png

Læs også