Aftensmad

Stegt blomkål med bagte løg og blåskimmelost

af Marie Melchior 16. marts 2015
Foto: Line Falck
I denne uge får du fem opskrifter, hvor der er skruet godt op for grøntsagerne. Her får du opskriften på stegt blomkål med bagte løg og blåskimmelost

Stegt blomkål med bagte løg og blåskimmelost til 4 personer

Når du steger blomkål, får den en nøddeagtig smag og et godt bid, der næsten kan gøre det ud for et stykke kød.

INGREDIENSER 4 løg 1 blomkål 4 spsk. olivenolie til stegning 50 g hasselnøddekerner 2 modne avocadoer 200 g blåskimmelost 1 bundt bredbladet persille   DRESSING 1½ dl cremefraiche 18 % 1 spsk. dijonsennep lidt friskpresset citronsaft salt og friskkværnet peber   TILBEHØR 4 skiver rugbrød  

Opskrift - sådan laver du stegt blomkål med bagte løg og blåskimmelost

  1. Tænd ovnen på 200°. Læg løgene med skræl i en lille bradepande. Bag løgene møre i ovnen i 35-40 minutter. Skyl blomkålen, og skær den i mindre buketter. Varm olie op på en pande, og steg blomkål og hasselnødder i 10-12 minutter, til blomkålen tager farve. Rør eller ryst godt undervejs. Læg blomkålen på et stort fad. Halvér avocadoerne; fjern stenen, tag kødet ud med en ske, og skær det i skiver. Skær osten i små stykker. Vend avocado og ost sammen med blomkål og nødder. Flæk de bagte løg, smut dem ud af skrællen, og fordel dem ovenpå. Skyl og hak persillen, og drys den over retten.   2. Dressing: Rør cremefraiche sammen med sennep og citronsaft. Krydr med salt og peber. Dryp dressingen over retten, og servér med ristet rugbrød til.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Spidskålsslaw med fennikel, ris og paneret kylling – Få opskriften her

Lammekoteletter med bulgursalat og tzatziki – Få opskriften her

Steaksandwich med karamelliserede rødløg – Få opskriften her

Butternutsquashsuppe med lyssej og krebsehaler – Få opskriften her