Denne uges hverdagsopskrifter byder på skønne, fyldige sommersalater. Her får du opskriften på salade niçoise med grillet tun
4 personer
Tid i alt 25 min
Det skal du bruge
1 kg nye kartofler
4 æg
200 g grønne bønner
250 g daddeltomater
1 løg
1 salathoved
100 g sorte oliven i olielage
400 g frisk tun
salt og friskkværnet peber
evt. sesamfrø
Citrondressing
1 dl olivenolie
saft af 1 citron
salt og friskkværnet peber
Tilbehør
groft brød
Opskrift - sådan laver du salade niçoise med grillet tun
Skrub kartoflerne, og kog dem i ca. 12 minutter, eller til de er møre. Afkøl dem i koldt vand.
Læg æggene i en gryde med kogende vand, og kog dem i ca. 5 minutter, til de er smilende.
Skyl og nip bønnerne, og kog dem i letsaltet vand i ca. 2 minutter. Afkøl dem med koldt vand i en sigte.
Skyl tomaterne, og skær dem i både. Pil løget, og skær det i tynde ringe. Skyl og pluk salaten, og fordel den på et stort fad.
Skær de kogte kartofler i skiver, og fordel dem over salaten. Fordel også bønner, tomater, løg og oliven over salaten.
Steg tunen på en meget varm (grill)pande i 2-3 minutter på alle sider – den skal stadig være helt rød indeni. Krydr tunen med salt, peber og evt. lidt sesamfrø.
Skær tunen i tynde skiver, og fordel dem over salaten sammen med æg skåret i kvarter.
Citrondressing: Pisk olien sammen med citronsaft, salt og peber, og hæld dressingen over salaten. Servér med groft brød til.