Agenda
Liv
Popkultur
Sundhed
Mad
Pizza med æg, pancetta og rosmarin
2. marts 2022
Af:
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Æggene bliver til spejlæg i ovnen, og det smager skønt sammen med den salte pancetta. Nyd et nemt og lækkert aftensmåltid med denne skønne pizza!
4 personer
Tid i alt 1 t og 22 min
Dej
10 g gær
1 tsk. flydende honning
1 tsk. salt
3 dl lunkent vand
1 spsk. olivenolie
300 g italiensk fuldkornshvedemel
ca. 150-200 g hvedemel
Fyld
2 dl tomatsauce
100 g pancetta i skiver
4 æg
100 g revet ost
3 stilke rosmarin
6 daddeltomater
Grøn salat
1 romainesalat
½ agurk
4 forårsløg
Dressing
4 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
salt og friskkværnet peber
Sådan laver du pizza med æg, pancetta og rosmarin
Dej:
Smuldr gær i en skål. Tilsæt honning og salt. Hæld vand og olie i, og rør godt.
Tilsæt mel lidt ad gangen, og rør til en fast dej.
Ælt dejen på et meldrysset bord, til den er glat og smidig. Lad den hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
Drys lidt mel på bordet, og ælt dejen godt igennem.
Rul den ud med en kagerulle, og læg den i en bageplade med bagepapir.
Forbag pizzabunden i en 220° varm ovn i 10 minutter.
Tag den ud, og læg fyldet på.
Fyld:
Smør tomatsauce på bunden, og læg pancetta ovenpå.
Slå æggene ud 1 ad gangen i en lille skål, og hæld dem forsigtigt over på pizzaen.
Drys med ost og rosmarin.
Skyl og halvér tomaterne, og læg dem på pizzaen.
Bag pizzaen færdig i ovnen i ca. 12 minutter.
Grøn salat:
Skyl salaten, og skær den i tynde både.
Skyl agurk, og skær den i stave.
Rens forårsløg, og skær dem i skiver.
Bland det hele sammen.
Dressing:
Bland olie, eddike, salt og peber, og hæld det over salaten.
Servér som tilbehør til pizza.
Velbekomme!
Flere opskrifter på nem og lækker pizza
Se også
Mad
Pizza med artiskokker, serranoskinke og peberfrugt
Se også
Mad
Fuldkornspizza med kartofler og parmaskinke
Se også
Mad
Pizza med søde kartofler, gedeost og rosmarinolie
Læs mere om:
italiensk
|
Opskrifter på pizza
|
æg
|
pancetta
|
rosmarin
Andre lækre opskrifter
Mad
Mad
Klassisk panforte
Mad
Mad
Jule-cheesecake med kirsebærgelé
Mad
Mad
Jordbær-millefeuille
Mad
Mad
Græskar-cupcakes med frosting
Læs også