Pitabrød med krydrede kikærter
Mad

Pitabrød med krydrede kikærter

18. oktober 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Pitabrød er en social spise, hvor alle omkring bordet kan bygge deres egen ret. I denne vegetariske variant erstattes kød med sprøde, krydrede kikærter. Her får du opskriften på pitabrød med krydrede kikærter
25 min4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 rødløg
  • 1 agurk
  • 1 håndfuld mynte
  • 150 g feta
  • 50 g rucola

RISTEDE KIKÆRTER

  • 2 dåser kikærter
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. flagesalt

YOGHURTDRESSING

  • 2 dl græsk yoghurt
  • saft af ½ citron
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 4-8 pitabrød

Opskrift - sådan laver du pitabrød med krydrede kikærter

1. RISTEDE KIKÆRTER: Tænd ovnen på 180°. Afdryp kikærterne, og skyl dem i en sigte. Tør dem grundigt i et rent viskestykke, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend kikærterne med olie og krydderier, og rist dem i ovnen i 25 minutter, til de er gyldne og sprøde.

2. YOGHURTDRESSING: Rør alle ingredienser til dressingen sammen, og smag til.

3. Pil rødløg, og skær i papirtynde både. Skyl og skær agurk i skiver. Hak mynte fint. Smuldr feta. Skyl og tør rucola. Anret alle ingredienser i skåle.

4. SERVERING: Lund pitabrød på brødristeren eller i ovnen. Sæt alt frem på bordet, så hver især selv kan vælge fyld og lave sit eget pitabrød. TIP: Græsk yoghurt fås med forskellig fedtprocent, så vælg selv, hvor cremet den skal være.

Få indkøbslisten til hele ugen her

ANDRE OPSKRIFTER

Shepherd’s pie med græskar-kartoffelmos – Få opskriften her

Polenta med ristede svampe og chorizo – Få opskriften her

Helstegt kylling med moderne broccolisalat – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også