Mad

Ossobuco med gremolata og mos

af Louisa Lorang 17. januar 2011
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er ossobuco med gremolata og mos. Få opskriften her

4-6 skiver kalveskank, ca. 1 kgmel1 spsk. smør til stegning2 spsk. olie til stegningsalt og peber2 persillerødder i grove stykker2 gulerødder i grove stykker2 spsk. tomatpuré2 dl hvidvin5 dl vand1 lille bundt timianENDVIDERE:2 persillerødder i skiver3 gulerødder i skiverMOS:700 g store kartofler, skrællede1 spsk. smør1½ dl sødmælkTILBEHØR:2 håndfulde plukket persille1 fed hvidløgtynde strimler skal af 1 økologisk citronVend skiverne af kalveskank i mel, og brun dem grundigt i smør og olie i en stor tykbundet gryde. Tag dem op, og brun persillerødder og gulerødder let. Tilsæt tomatpuré, og kom kødet tilbage i gryden. Kom hvidvin på, og lad det koge op. Tilsæt vand og timian, og lad skiverne af kalveskank simre under låg i 1 time, eller til de er møre. Si saucen. Kom sauce, skank og friske persillerødder og gulerødder i en ren gryde, og lad det simre i 5-10 minutter, til grøntsagerne er møre, men stadigvæk har bid. Smag til med salt, og justér evt. med en anelse sukker.Kog imens kartoflerne møre i usaltet vand. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne dampe tørre under låg. Mos dem med smør, tilsæt mælk, og smag til med salt.Hak persille og hvidløg, og vend det med citronskal.Servér ossobuco med mos og toppet med gremolata.Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER