Mad
1. Afpuds mørbrad for sener og fedt. Pil hvidløgsfeddene, og pluk rosmarin og timian; hak det. Bland det i en skål sammen med citronskal. Krydr med salt og peber.
2. Steg mørbraderne på alle sider i olie på en varm pande. Tag dem fra varmen, og fordel krydderiblandingen over det hele. Pak dem ind i parmaskinke, og bind dem med kødsnor, så skinken sidder fast.
3. Gril mørbraderne på alle sider på en varm grill i ca. 20 minutter, eller steg dem på en varm grillpande, til de er gennemtilberedte. Husk at vende dem, så de får lige meget varme på alle sider.
4. Lad kødet hvile i 10 minutter, inden du skærer det i skiver.