Jordbærmargarita, den er forfriksende og perfekt til sommer.
Mad

Margaritas med et twist: Jordbærmargarita

7. maj 2021
Af: af Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen/Skovdal & Skovdal
Margarita er en favorit — og jordbærmargarita er nok den allerbedste variant! Perfekt sommerdrink, der også klæder de fleste gæstemenuer.

MARGARITA-MIX:

  • 2 dl vand
  • 3 dl sukker
  • ½ dl limesaft

MARGARITAS:

  • 1 dl margarita-mix
  • 300 g frosne jordbær, let optøede
  • 1 dl tequila
  • ½ dl orangelikør
  • 2-3 spsk. limesaft
  • 2 dl isterninger
  • lime til kanten
  • sukker eller salt til kanten
  • limebåde
  • evt. sugerør

Jordbærmargaritas

  1. Kom vand, sukker og lime i en kasserolle, og lad det simre, til sukkeret er smeltet. Lad lagen køle af.
  2. Blend margarita-mix, jordbær, tequila, orangelikør og isterninger, og servér straks i margaritaglas.
  3. Du kan evt. have pyntet glassene med sukker eller salt. Dyp dem i limesaft og derefter sukker eller salt, og sæt dem i køleskabet indtil brug. Pynt med lime, og servér evt. med sugerør.

TIP: Jeg synes både, det ser godt ud og smager skønt at lave en myntesukker-kant. Jeg blender 2-3 dl sukker med en stor håndfuld mynte og dypper glassenes kant i lime og derefter sukker.

Sæt dem i køleskabet indtil brug.

Hvis du er vild med sommerlige, trpiske drinks, så prøv også:

Tequila

Margarita laves normalt med tequila, der er en stærk spiritus fremstillet af agaveplanter. Hvilken type tequila du bruger, kan påvirke smagen af din Margarita.

Nogle foretrækker sødere og mildere reposado eller añejo tequila, mens andre foretrækker den skarpere smag af sølv (silver) tequila.

Margarita er en alsidig cocktail, der kan tilpasses efter dine præferencer, og den er kendt og elsket over hele verden for sin forfriskende smag og festlige karakter.

Læs også