Mad
15. januar 2015

Mandelpavlova med syrlig top

Den klassiske Pavlova tilsat appelsin - himmelsk!
Af: Mette Ankerloo
https://imgix.femina.dk/media/article/appelsinpavlova.jpg

foto: Ralph Månsson

Opskriften er til 6-8 pers.

Marengsbund:

4 æggehvider (1⅓ dl)

2½ dl sukker

½ knsp salt

1 tsk hvidvinseddike

1 tsk majsstivelse

Reven skal af 1 appelsin

2 spsk mandelflager

Topping:

½ l piskefløde

1 stor appelsin

2-3 passionsfrugter

LÆS OGSÅ: Pavlova med brombær og chokolade

Sådan gør du:

Sæt ovnen på 125 grader.

Læg bagepapir på en bageplade og tegn en cirkel med diam. 20 cm.

Pisk æggehviderne, halvdelen af sukkeret, salt, vineddike og majsstivelse med elpisker til en tæt, høj marengsmasse.

Vend resten af sukkeret og appelsinskallen i med hånden.

Fordel den luftige masse på cirklen på bagepapiret, drys mandlerne over og bag den i 1½ time.

Lad den køle helt af.

Ved servering piskes fløden til skum.

Skær appelsinen ud i stykker uden skal, hinde og kerner.

Fordel flødeskummet over marengsen, læg appelsinstykkerne på og hæld det indre fra passionsfrugterne over. Serveres straks.

I galleriet herunder finder du 10 lækre opskrifter på desserter

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også