Lynstegt oksekød
Mad

Lynstegt oksekød med sprøde grøntsager

17. februar 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
I denne uge har vi lavet 5 skønne opskrifter der er lavet i en fart. Her får du opskriften lynstegt oksekød med sprøde grøntsager
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g oksekød i strimler
  • 2 spsk. solsikkeolie til stegning
  • 300 g broccoli
  • 125 g babymajs
  • 150 g sukkerærter
  • 1 frisk rød chili
  • 2 forårsløg
  • 125 g nudler

MARINADE

  • 3 fed hvidløg
  • 4 cm frisk ingefær
  • 6 spsk. fiskesauce
  • 3 spsk. riseddike
  • 1 dl sød chilisauce

TILBEHØR

  • sød chilisauce

Når man lynsteger, skal det i sagens natur gå hurtigt, så sørg for at klargøre alle grøntsagerne, før du går i gang.

1. Steg kødet i olie på en stor pande eller i en wok. Skyl alle grøntsagerne. Del broccoli i buketter, og skær babymajs og sukkerærter i strimler på langs. Skær chili og forårsløg i skiver på skrå.

2. Steg alle grøntsagerne sammen med kødet, så de stadig er sprøde. Hæld kogende vand over nudlerne i en skål, og lad dem trække i 2 minutter. Afdryp dem, og vend dem sammen med kød og grøntsager på panden.

3. Marinade: Pil og hak hvidløg fint. Skræl og riv ingefær. Bland det sammen med fiskesauce, riseddike og chilisauce. Hæld blandingen på panden, lad det koge op, og servér retten med chilisauce til.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Cæsarsalat med kylling og bruschetta – Få opskriften her

Koteletter med ovnstegte kartofler og avocadosalat – Få opskriften her

Læs også