biksemad
Mad

Luksus-biksemad med spejlæg

6. april 2021
Af: af Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Selv om der ikke gemmer sig rester til formålet i køleskabet, kan man jo godt få lyst til biksemad. Her får du opskriften på luksus-biksemad med spejlæg
4 personer
Tid i alt 45 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g kartofler
  • 300 g gulerødder
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 svinekoteletter
  • smør til stegning
  • 1 stort løg
  • 1-3 spsk. worchestershiresauce
  • 4 æg

TIL SERVERING

  • syltede rødbeder
  • bredbladet persille

Opskrift - sådan laver du luksus-biksemad med spejlæg

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Skrub eller skræl kartofler og gulerødder, og skær dem i tern.
  3. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend dem med olie og salt. Bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er møre og gyldne.
  4. Skær koteletterne i tern, og steg dem i smør på en pande, til de er gyldne. Krydr med salt og peber. Læg dem til side på en tallerken.
  5. Pil og hak løget. Steg det i smør på en pande, til det er klart.
  6. Tilsæt de bagte kartoffel- og gulerodstern samt koteletterne, og lad det stege et par minutter. Smag til med salt, peber og worchestershiresauce.
  7. Læg biksemaden over i et serveringsfad, og steg spejlæg på panden. Servér med syltede rødbeder og persille.

Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også