Mad
19. oktober 2017Spaghetti med butternutsquash og salvie
Nem efterårspasta, der spreder hygge og skøn duft af citroner og krydderurter. Her får du opskriften på spaghetti med butternutsquash og salvie
Af: af Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Spaghetti med butternutsquash og salvie
Tid: 25 minutter. Ovntid: 25 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 1 butternutsquash olivenolie til stegning salt og friskkværnet peber 400 g spaghetti skal og saft af 1 usprøjtet citron 1 dl græskarkerner 1 håndfuld salvieblade 4 fed hvidløg
PRØV OGSÅ: Spaghetti bolognese
Opskrift - sådan laver du spaghetti med butternutsquash og salvie
Tænd ovnen på 175°. Halvér butternutsquashen på langs, og fjern kernerne med en ske (gem dem). Fjern skrællen med en kartoffelskræller, og skær græskarkødet i mundrette tern. Fordel ternene på en bageplade beklædt med bagepapir, vend med olie, og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen i 25 minutter, til de er møre og let gyldne. Kog spaghettien efter anvisningen på pakken. Riv citronskallen fint. Rist græskarkernerne på en tør pande, og vend dem sammen med citronskal i en lille skål. Hak salviebladene groft. Rist dem på panden i olie, til de bliver mørkegrønne og sprøde, og bland med citronskal og græskarkerner. Pil og pres hvidløg, og steg dem kort i olie i en gryde. Tilsæt den kogte spaghetti og græskartern, og vend godt rundt. Pres citronsaft over, og krydr med salt og peber. Drys med citronskal, græskarkerner og salvie, og servér straks.Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Tirsdag: Marinerede laksespyd med peanutbuttersauce – Få opskriften her
Onsdag: Luksus-biksemad med spejlæg – Få opskriften her
Torsdag: Quinoasalat med søde kartofler og peberfrugter – Få opskriften her
Fredag: Kyllingegryde med grønkål og fennikel – Få opskriften her