Kyllinge-pastasalat med bønner og basilikum
Mad

Kyllinge-pastasalat med bønner og basilikum

11. september 2018
Af: Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Nyd en nem, velsmagende og mættende pastasalat til aftensmad − og lav lidt ekstra, så der også er til en dejlig frokost dagen efter. Her får du opskriften på kyllinge-pastasalat med bønner og basilikum
2 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 150 g pasta, f.eks. lange skruer
  • 250 g grønne bønner
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • Salt og peber
  • 150 g stegt kylling
  • 2 forårsløg
  • 1 frisésalathoved
  • 25 g høvlet parmesan

Opskrift - sådan laver du kyllinge-pastasalat med bønner og basilikum

1. Kog pastaen og skyl den i koldt vand.

2. Nip og snit bønnerne og blanchér dem et øjeblik. 3. Blend olie, eddike og basilikum til en grøn dressing og smag den til. 4. Vend pasta og bønner i dressingen og anret på tallerkner sammen med kylling plukket i mindre stykker. 5. Pynt med snittet forårsløg, salat og høvlet parmesan. Energi pr. person: 514 kcal. Fordelt på: fedt 22 %, protein 25 %, kulhydrat 53 % PRØV OGSÅ: Pastasalat med laks, langtidsbagte tomater, asparges og ærter
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også