pastasalat

Alle artikler om pastasalat

Indholdet fortsætter under annoncen

 

Pastasalat er en almen kendt ret, som næsten er uundgåelig på de danske haveborde under grillsæsonen, eller i forbindelse med middagsselskaber. Retten kombinerer grøntsager og dressing med hovedingrediensen pasta.


Pastaen anses til at være mere end 1000 år gammel. Og er nu til dags en hyppig ingrediens i mange køkkener verden over. Pasta fremstilles af hvede-, durum- eller fuldkornsmel, vand og i nogle tilfælde æg. Oftest skelnes der mellem tørret og friskt pasta, hvor den største forskel er holdbarheden, da tørret pasta kan holde i lang tid, mens friskt pasta kun kan holde et par dage pga. det høje indhold af vand. I pastasalat anvendes oftest tørret pasta.


 

Pasta kommer i mange varianter. En ting der varierer er blandt andet formen, hvor pastaskruer, som oftest anvendes i pastasalat, nudler og lasagneplader er de mest kendte. Derudover findes der flere forskellige smagsvarianter som for eksempel tomat, chili og spinat.



 

Pastasalat er en klassisk ret, der er nem at lave. Pastasalat indeholder, som navnet angiver, pasta og “salat”, som kan være alt hvad hjertet begærer i form af grøntsager, frugt, nødder m.m. Ofte laves pastasalat vegetarisk, men bacon, kylling og lignende kan også benyttes.


 

Et eksempel på en pastasalat kan være klassisk pastasalat med pasta, salat, agurk, peberfrugt og tomat. Hvis man er mere vovede kan man begive sig ud i en kombination af pasta, broccoli, rødløg, solsikkekerner og bacon. Det er dog vigtigt, at når der skal laves pastasalat, er det kun fantasien, der sætter grænser. Der er ingen regler, og man kan dermed tilpasse retten til lige, hvad man kan lide.


 

Den typiske fremgangsmåde for pastasalat består i først at koge pastaen. Dette bør gøres efter vejledningen på pakken. For at give pastaen smag bør vandet tilsættes salt inden pastaen kommes i. Fra fabrikken indeholder pastaen ikke salt, da dette vil forkorte holdbarheden.


 

Når pastaen er færdig skylles den med koldt vand og dryppes af i en si. De ønskede grøntsager m.m skylles og snittes. Grøntsagerne og den kolde pasta blandes sammen. Blandingen kan røres sammen med creme fraiche eller en let dressing, hvis dette ønskes.


 

Pastasalat er en god ret at servere til middagsselskaber, ikke blot fordi det er nemt og enkelt at lave, men også fordi det rammer de flestes smagsløge. Det er desuden til at se alle ingredienserne i pastasalaten, og dermed er det nemt for eventuelle gæster at frasortere det, som de ikke kan lide.


 

God fornøjelse med din næste pastasalat!