Kylling med soja, savoykål og nudler
Mad

Kylling med soja, savoykål og nudler

22. marts 2022
Af: af Louisa Lorang
Blandt ugens opskrifter finder du kylling med soja, savoykål og nudler. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 30 min

INGREDIENSER

  • 50-75 g risnudler
  • 1 stk. citrongræs
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • 1 spsk. sukker
  • ¼ dl fiskesauce
  • ½ dl soja
  • 1 rød chili, hakket
  • 2 kyllingebryster
  • lidt olie til stegning
  • ½ savojkål i strimler
  • lidt limesaft
  • 50 g saltede peanuts

Opskrift - sådan laver du kylling med soja, savoykål og nudler

  1. Kog risnudlerne ganske kort op. Hæld vandet fra dem.
  2. Pil det yderste lag blade af citrongræsset, og kassér dem. Hak det fint, og rør citrongræs, hvidløg, sukker, fiskesauce, soja og chili sammen.
  3. Skær kyllingen i strimler, og vend dem i marinaden. Lad dem trække i 10 minutter ved stuetemperatur eller natten over i køleskab.
  4. Tag kyllingen op af marinaden (gem den), og steg den i olie i en supervarm wok eller stor gryde. Kom kål ved, og steg igen ved høj varme.
  5. Hæld marinaden over, og kog op. Smag til med lime og fiskesauce, og vend nudlerne i retten.
  6. Servér straks toppet med peanuts.

TIP: Du kan sagtens spise retten uden nudler i, enten som den er eller måske med fuldkornsris til i stedet.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også