
Kammuslinger med asparges
22. maj 2012Frokost: Kammuslinger med asparges (Tid: 20 min.)
Kan også tilberedes med jomfruhummerhaler og havtaskekæber.
Ingredienser til kammuslinger med asparges
200 g friske hvide asparges
200 g friske grønne asparges
1 dl fiskebouillon
200 g kammuslinger
15 g smør
Salt, peber
½ dl tør hvidvin
Krydderurter - f.eks. kørvel,
skovsyre, syre eller dild
100 g groft brød.
Fremgangsmåde til kammuslinger med asparges
1. Bræk det nederste træede af aspargesene og skræl de hvide. Skær aspargesene i lidt mindre stykker.
2. Kog skræller og de træede stykker i bouillon i 5 min. under låg og si lagen.
3. Damp de snittede asparges i 2-3 min. i den siede lage.
4. Steg kammuslingerne i smør i 1-2 min. på hver side og krydr med salt og peber. Hæld vinen over og kog ind, tilsæt asparges samt lage, kog op og smag til. Anret i dybe tallerkener, pynt med krydderurter og servér med brød.