Mad
14. februar 2022

Kærnemælkshorn med citronremonce

Lækre små horn, der passer godt til både te og kaffe. Jeg bager dem ret små, for det synes jeg er lækkert. Kom endelig ikke for meget remonce i hver, så løber det bare ud. De kan pyntes med lidt glasurstriber og citronskal eller bare spises, som de er.
Af: Susanne Palmqvist
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1339-kaernemaelskhorn.jpg

Foto: Anders Schønnemann

Lækre små horn, der passer godt til både te og kaffe. Jeg bager dem ret små, for det synes jeg er lækkert. Kom endelig ikke for meget remonce i hver, så løber det bare ud. De kan pyntes med lidt glasurstriber og citronskal eller bare spises, som de er.
20 stk

Kærnemælkshorn

  • 250 g hvedemel
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 165 g koldt smør
  • 25 g gær
  • 1 dl kærnemælk

REMONCE

  • 50 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 25 g groftrevet marcipan
  • fintrevet skal af 2 økocitroner
  • lidt citronsaft

ENDVIDERE

  • æg til pensling

PYNT

  • 1 pose mandelflager
  • evt. glasur
  • evt. revet citronskal
Annonce

1. Bland mel, sukker, vaniljesukker og salt. Skær smørret i små stykker, og smuldr det i dejen. Rør gæren ud i kold kærnemælk, og hæld det i dejen. Saml dejen hurtigt med hænderne (den er lidt klistret, men det skal den være). Stil den tildækket til hævning i 1½ time.

2. Rør imens remoncen.

3. Del dejen i to, og rul hver del ud til en cirkel på et godt melstrøet bord. Skær hver cirkel i 8-12 trekanter. Kom en skefuld remonce på i den brede ende, og rul hornene sammen. Læg dem på plader med sammenføjningen nedad, og pensl med sammenpisket æg eller æggehvide. Drys med mandler. Lad dem efterhæve ½ time. Bages i en 200° varm ovn 15-20 minutter. Afkøl på rist.

4. Pynt evt. med tynde striber glasur og revet citronskal. Kan fryses med eller uden glasur. Kan holde sig 3-4 dage i dåse.

Annonce
Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.