https://imgix.femina.dk/media/article/1425-mad-2.jpg
Mad

Indiske lammefrikadeller med spinat og raita

29. marts 2022
Af: af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter byder på lækre retter med frikadeller fra alverdens lande. Her får du opskriftern på indiske lammefrikadeller med spinat og raita
4 personer

INGREDIENSER

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 500 g frisk spinat
  • olie til stegning
  • 600 g hakket lammekød
  • 1 spsk. garam masala
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 æg

RAITA

  • 1 bundt radiser
  • ½ agurk
  • 2½ dl yoghurt naturel
  • saft af 1 citron
  • frisk mynte

TILBEHØR

  • ris (beregn 1 dl rå ris pr. person)
  • naanbrød

Lammekød giver frikadellerne en delikat smag, men du kan evt. bruge hakket oksekød i stedet

1. Tilbehør: Kog ris efter anvisning på pakken.

2. Hak skalotteløg og hvidløg fint. Skyl og tør spinaten. Svits løg og hvidløg i olie på en pande i et par minutter. Tilsæt spinaten, og lad den stege med, til den falder sammen. Tryk spinaten fri for væde i en si. Rør lammekødet med garam masala, salt og peber. Rør æg, spinat og løg i farsen, og form den til flade kødboller. Fordel kødbollerne i en bradepande smurt med olie. Steg dem i en 200° varm ovn i 12-15 minutter, til de er gennemstegte.

3. Raita: Rens radiserne, og skær dem i skiver. Flæk agurken på langs; fjern kernerne, og skær agurken i små tern. Rør yoghurt sammen med radiser og agurk. Smag til med citronsaft og friskhakket mynte.

4. Servér lammefrikadellerne med raita, kogte ris og lunet naanbrød.

Vores søstersite, SPIS BEDRE, har en af de mest populære opskrifter på klassiske frikadeller. Sprøde og gode, som hele familien kan lide dem. Find opskriften her: Klassiske frikadeller.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mellemøstlige oksefrikadeller med kikærter - Få opskriften her

Læs også