tunburger
Hovedretter

Tunburger med spidskålsslaw

En fiskeburger med dåsetun er både billig og nem at lave og smager som god restaurantmad. Her får du opskriften på tunburger med spidskålsslaw

Tid i alt: 25 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

2 dåser tun i olie eller vand
2 æg
1 dl finvalsede havregryn
salt og friskkværnet peber
3 forårsløg
smør og/eller olie til stegning

SPIDSKÅLSSLAW

1 spidskål
1 rødløg
1 æble
1½ dl skyr
2 spsk. god mayonnaise
3 spsk. æblecidereddike
2 tsk. dijonsennep
2 tsk. honning
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

1 håndfuld krydderurter, f.eks. dild, persille og/eller purløg
4 burgerboller

Opskrift - sådan laver du tunburger med spidskålsslaw 

 

1. SPIDSKÅLSSLAW: Skyl og snit spidskål fint. Pil og skær rødløg i helt tynde skiver. Skyl og skær æblet i papirtynde både. Rør skyr, mayonnaise, eddike, sennep, honning, salt og peber sammen. Vend det hele sammen i en skål.
 
2. Afdryp olie eller vand fra tunen. Rør tun, æg, havregryn, salt og peber sammen til en fars. Rens og skær forårsløgene i tynde skiver, og rør dem i farsen. Form 4 store bøffer, og steg dem i smør og/eller olie på en pande, til de er gyldne.
 
3. SERVERING: Hak krydderurterne fint. Lun burgerbollerne, og saml burgerne med spidskålsslaw, tunbøffer og krydderurter.
 
TIP: Du kan også røre en fars af fersk laksefilet skåret i tern og blandet med krydderurter, citronsaft, salt og peber.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pasta med svampe og kylling – Få opskriften her

Tirsdag: Grøn shakshuka – Få opskriften her

Torsdag: Vegetarisk peanut-curry med aubergine og søde kartofler – Få opskriften her

Fredag: Forloren hare med bagte rodfrugter – Få opskriften her

 
Læs mere om: