Hovedretter

Tortillapandekager med krydret oksekød og guacamole

Tortillapandekager er let og lækker hverdagsmad. Spis de åbne, fyldte tortillaer med kniv og gaffel, eller rul dem stramt sammen, og spis dem med fingrene.

Tortillapandekager med krydret oksekød og guacamole  til 4 personer

Tid: 35 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE TIL TORTILLAPANDEKAGER
3 dl jasminris
500 g hakket oksekød
1 tsk. solsikkeolie til stegning
2 spsk. mexicansk krydderi
1 dåse sorte bønner
1 tsk. cayennepeber
salt
 
SALAT
2 hjertesalater
1 gul peberfrugt
½ bundt koriander
 
GUACAMOLE
2 modne avocadoer
1 dl græsk yoghurt
1 fed hvidløg
1 spsk. spidskommen
salt
 
TIL SERVERING
8 tortillapandekager
frisk koriander
Kog jasminris efter anvisningen på pakken.
 

Opskrift - sådan laver du tortillapandekager med krydret oksekød og guacamole 

 
1. Steg kødet i olie tilsat mexicansk krydderi. Skyl bønnerne i en sigte, og lad dem stege med på panden sammen med de kogte ris. Krydr med cayennepeber og salt.
 
2. Salat: Skyl salaterne, og skær dem i tynde både. Skyl og rens peberfrugten, og skær den i små tern. Pluk koriander (gem lidt til pynt), og bland det hele sammen.
 
3. Guacamole: Flæk avocadoerne, skrab kødet ud, og mos det med en gaffel sammen med yoghurt. Smag til med presset hvidløg, spidskommen og salt.
 
4. Servering: Lun pandekagerne som anvist på pakken. Smør dem med guacamole, og top med oksekød, salat og plukket koriander.
 

Få indkøbslisten til hele ugens madplan her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Kyllingebryst med peberfrugtsauce og tomatsalat – Få opskriften her

Onsdag: Æggekage med edamamebønner, skinke og kartofler – Få opskriften her

Torsdag: Tunbøf med stegte majskolber og avocadosalat – Få opskriften her

Fredag: Kalvecuvette med ristede bønner, stegte kartofler og basilikumcreme – Få opskriften her

 

Gør hverdagen lettere med en madplan - køb FEMINAs hæfte med 52 ugers madplan

Læs mere om: