Torsk med ristet rosenkålssalat
Hovedretter

Torsk med ristet rosenkålssalat

Hvis du hævder, at du ikke kan lide rosenkål, er det, fordi du aldrig har smagt det stegt i smør med parmesan på toppen! Her får du opskriften på torsk med ristet rosenkålssalat

Tid i alt: 25 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

800 g torskeloin
salt og friskkværnet peber
frisk timian
smør til stegning

ROSENKÅLSSALAT

30 g usaltede pistacienøddekerner
500 g rosenkål
2 spsk. smør til stegning
salt og friskkværnet peber
30 g parmesan

TIL SERVERING

godt brød

Opskrift - sådan laver du torsk med ristet rosenkålssalat 

 
1. ROSENKÅLSSALAT: Hak pistacienødderne; rist dem let på en tør pande, og stil dem til side. Skyl rosenkål; skær bunden af, og skær dem i kvarter. Steg dem i smør på en pande, til de er flot gyldne. Krydr med salt og peber, drys med ristede pistacienødder, og vend rundt. Anret rosenkålssalaten på et fad, og drys med friskhøvlede parmesanflager.
 
2. Krydr torskeloin godt med salt, peber og timianblade. Steg torskeloin i smør på en pande i ca. 3 minutter på hver side. Servér med rosenkålssalat og godt brød.
 
TIP: Fjern evt. de yderste blade fra rosenkålen, hvis de ikke er pæne
 
 
Læs mere om: