Hovedretter

Tomatsuppe med selleri, butterbeans og croutoner

En fyldig tomatsuppe med rodfrugter og butterbeans giver varmen og stiller sulten efter en lang dag. Her får du opskriften på tomatsuppe med selleri, butterbeans og croutoner

Tomatsuppe med selleri, butterbeans og croutoner til 4 personer

Tid: 20 minutter. Kogetid: 30 minutter. Ovntid: 6 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL TOMATSUPPE
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie til stegning
200 g knoldselleri
1 tsk. tørrede chiliflager
1 spsk. herbes de Provence
1 dåse tomatpuré (140 g)
2 dåser hakkede tomater (800 g)
1 l grøntsagsbouillon
2 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. honning
salt og friskkværnet peber
1 dåse butterbeans (400 g)
 
CROUTONER
2 skiver rugbrød
salt
1 spsk. olivenolie
 
TIL SERVERING
100 g semidried tomater
 
 

Opskrift - sådan laver du tomatsuppe med selleri, butterbeans og croutoner 

 
1. Tomatsuppe: Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem i olie i en gryde i et par minutter. Skræl selleri, og skær den i små tern. Lad selleritern, chiliflager, herbes de Provence og tomatpuré stege sammen med løgene i 3 minutter. Tilsæt hakkede tomater, bouillon og balsamicoeddike, og lad suppen simre i 30 minutter under låg. Smag til med honning, salt og peber. Dræn butterbeans; skyl dem i koldt vandt, og rør dem i suppen.
 
2. Croutoner: Tænd ovnen på 200°. Skær rugbrødet i tern, og vend med salt og olie. Fordel croutonerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 5-6 minutter, til de er sprøde.
 
3. Servering: Skær semidried tomater i mindre stykker. Servér den rygende varme suppe i skåle, og drys med semidried tomater og croutoner.
 
TIP: Du kan bytte butterbeans ud med f.eks. kikærter, cannellini eller blandede bønner fra dåse.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Svinemørbrad med ovnbagte butternutsquash og grønkålssalat - Få opskriften her

Onsdag: Savojkåls-wraps med laks og edamamebønner - Få opskriften her

Torsdag: Ribeye med sellerirøsti og blomkålssalat - Få opskriften her

Fredag: Bagt Kyllingebryst og spinatsalat med syltet ingefær - Få opskriften her