Hovedretter

Tomatsuppe med kylling, squash og små makaronier

En varmende og fyldig suppe er vejen frem, når kulden ikke helt vil slippe sit tag. Her får du opskriften på tomatsuppe med kylling, squash og små makaronier.

Forberedelsestid: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE:

350 g kyllingebrystfilet
1 løg
250 g gulerødder
½ squash
2 spsk. olivenolie til stegning
½ tsk. karry
½ tsk. røget paprika
1 tsk. tørret rosmarin
¼ tsk. chilipulver
1½ spsk. koncentreret tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
1 l hønsebouillon
1 dl små makaroni (eller suppehorn)
1 tsk. sukker
Salt og peber

TIL SERVERING:

1 håndfuld kruspersille
25 g parmesan
1 brød

Opskrift - sådan laver du tomatsuppe med kylling, squash og små makaronier:

 
Skær kyllingebrystfileterne i små tern. Pil og hak løget groft. Skræl gulerødder, skyl squash, og skær gulerødder og squash i små tern. Brun kyllingestykkerne på alle sider i olie i en gryde. Tilsæt løg, gulerødder, squash og krydderier, og steg videre i 2 minutter. Bland tomatpuré, hakkede tomater, bouillon og suppehorn i gryden, og lad suppen koge ved middel varme i 15-20 minutter, til kylling og pasta er mørt. Smag suppen til med sukker, salt og peber.
 
Servering: Anret suppen i skåle, og drys med hakket persille og friskrevet parmesan. Servér med godt brød til.
 

Ugens andre opskrifter

Mandag: Barbecue-laks med ris og mangosalsa
Onsdag: Mexicanske oksekødstærter med chili og creme fraiche
Torsdag: Koteletter med rodfrugtsalat og gorgonzola
Fredag: Bagte søde kartoffelskiver med mexifyld