Hovedretter

Svampesuppe med serranoskinke

Efterår er svampetid, og derfor er en cremet svampesuppe perfekt at servere på sæsonens første kølige dage. Her får du opskriften på svampesuppe med serranoskinke

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g blandede svampe
25 g smør til stegning
1 løg
1 fed hvidløg
1 lille håndfuld timian
1 l hønsebouillon
2½ dl piskefløde
salt og friskkværnet peber

SERRANO-TOPPING

250 g blandede svampe
60 g serranoskinke
1 dl solsikkekerner
smør til stegning

TIL SERVERING

frisk timian
brød

Opskrift - sådan laver du svampesuppe med serranoskinke 

1. Rens svampene, og skær dem i skiver. Steg dem i smør i en gryde, til de bliver gyldne. Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Tilsæt løg, hvidløg og timianblade, og lad det stege med, til løgene bliver klare. Hæld bouillon i gryden, og lad suppen simre i 15 minutter.
 
2. SERRANO-TOPPING: Tænd ovnen på 180°. Hak serranoskinken, og bland med solsikkekerner på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg det i ovnen i ca. 7 minutter, til det bliver sprødt. Rens svampene, og steg dem gyldne i rigeligt smør på en pande.
 
3. Blend suppen med en stavblender. Tilsæt fløde, og smag til med salt og peber.
 
4. SERVERING: Anret suppen i skåle, og pynt med serrano-topping og frisk timian. Servér med brød til.
 
TIP: Undlad helst at bruge vand, når du renser svampene. Så bevarer de en god konsistens.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laksesalat med havrekerner og grape – Få opskriften her

Tirsdag: Krydrede kyllingevinger med coleslaw og kartoffelbåde – Få opskriften her

Torsdag: Ratatouille-tærte med squash – Få opskriften her

Fredag: Banh mi-fyldte søde kartofler – Få opskriften her