Stegte nudler med svin og pak choi
Mad

Stegte nudler med svin og pak choi

13. juli 2021
af Louisa Lorang
Ugens mandagsopskrift er stegte nudler med svin og pak choi. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 25 min

Det skal du bruge

  • 100 g fuldkorns nudler
  • 300 g svin i strimler
  • lidt olie til stegning
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • 3-4 pak choi, halverede
  • 1 æg, pisket
  • 1 tsk. sukker
  • ½ dl østerssauce
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 håndfuld plukket koriander
  • 1 dl hakkede, salte peanuts

Opskrift - sådan laver du stegte nudler med svin og pak choi

  1. Kog nudler efter anvisningen på pakken. Dræn vandet fra, og skyl nudlerne i koldt vand, hvis de klistrer sammen.
  2. Steg svinet i lidt olie på en varm pande. Kom hvidløget ved, uden at det tager farve. Kom pak choi på, og lad dem stege i 1 minut.
  3. Skub grønt og svin til side; kom pisket æg på panden, og lad det stege næsten til røræg.
  4. Tilsæt sukker og lidt mere olie sammen med nudler, østerssauce og fiskesauce; vend det hele sammen, og lad det hele varme igennem.
  5. Tag panden af varmen, og tilsæt koriander og peanuts. Servér straks.

TIP: Undlad peanuts, hvis du ikke vil have for mange kalorier.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også