Stegt flæsk med kold persillecreme
Hovedretter

Stegt flæsk med kold persillecreme

Giv vores nationalret et moderne tvist ved at erstatte saucen med en friskere, kold persillecreme. Her får du opskriften på stegt flæsk med kold persillecreme

Forberedelsestid: 25 min
Tilberedelsestid: 25 min
Tid i alt: 50 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

12-16 skiver flæsk
salt og friskkværnet peber

TILBEHØR

1 kg små kartofler

PERSILLECREME

1 fed hvidløg
1 bundt frisk persille
skal og saft af ½ usprøjtet citron
2 dl skyr
3 spsk. god mayonnaise
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

1 bakke blandet salat

Opskrift - sådan laver du stegt flæsk med kold persillecreme 

 
1. Tænd ovnen på 200°. Krydr flæskeskiverne godt med salt og peber, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg dem i ovnen i 10 minutter, vend skiverne, og steg videre i yderligere 10-15 minutter, til de er sprøde.
 
2. TILBEHØR: Kog kartoflerne møre i saltet vand.
 
3. PERSILLECREME: Pil hvidløg. Skyl og pluk persille. Kør alle ingredienserne til persillecremen sammen i en foodprocessor eller blender til en cremet konsistens. Smag til med citronsaft, salt og peber.
 
4. SERVERING: Skyl og afdryp salaten, og anret den på et fad. Servér stegt flæsk med kartofler, persillecreme og salat.
 
TIP: Vil du hellere have en varm sauce? Varm 2½ dl madlavningsfløde op sammen med 2 dl grøntsagsbouillon og 2 tsk. hvedemel. Smag til med hakket persille, citronsaft, salt og peber.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laksefrikadeller med quinoasalat og fetadressing – Få opskriften her

Tirsdag: Gnocchi med smørsauce og ristet blomkål – Få opskriften her

Torsdag: Pizza med søde kartofler, chorizo og gedeost – Få opskriften her

Fredag: Marokkansk risfad med kylling – Få opskriften her