Spinatwraps med hummus, linser og feta
Mad

Spinatwraps med hummus, linser og feta

27. december 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Disse vegetariske wraps er fyldt med fibre, vitaminer og grønne proteiner – og så smager de bare virkelig herligt! Her får du opskriften på spinatwraps med hummus, linser og feta
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 dl belugalinser
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • ½ hvidkål
  • 1 spsk. olivenolie
  • saft og skal af ½ usprøjtet citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 150 g feta
  • 1 glas artiskokhjerter i olie
  • 1 håndfuld bredbladet persille

HUMMUS

  • 1 dåse kikærter
  • ½ dl tahin (sesampasta)
  • 1 spsk. olivenolie
  • saft af ½ usprøjtet citron
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • salt
  • ca. ½ dl vand

WRAPS

  • 200 g frisk spinat
  • 3 æg
  • 2 dl finvalsede havregryn
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt
  • smør til stegning

Spinatwraps med hummus, linser og feta

  1. Skyl belugalinser, og kog dem i bouillon i ca. 20 minutter – pas på, de ikke bliver udkogte. Snit hvidkål helt fint, og vend det sammen med olie, citronsaft, fintrevet citronskal og salt og peber i en skål.
  2. Smuldr feta i mindre stykker. Dræn artiskokhjerterne, og del dem evt. i mindre stykker. Skyl og hak persille groft.
  3. HUMMUS: Skyl og afdryp kikærterne i en sigte. Blend kikærter, tahin, olie, citronsaft, presset hvidløg, spidskommen og salt sammen i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt gradvist vand, til hummussen har en cremet konsistens. Smag til med salt og citronsaft.
  4. WRAPS: Skyl og tør spinaten, og blend den med æg, havregryn, mælk og salt til en helt glat og grøn dej i en foodprocessor eller blender.
  5. Smelt 1 tsk. smør på en pande, tilsæt ½ dl dej, vip hurtigt panden, så dejen fordeler sig på hele panden – brug evt. en ske, hvis det ikke helt lykkes. Steg den tynde pandekage i et par minutter på hver side, og gentag processen, til al dej er opbrugt.
  6. SERVERING: Fyld spinatwraps med hummus, kål, belugalinser, feta, artiskokhjerter og persille, og servér.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også