Hovedretter

Spicy wraps med kylling, spidskål og avocado

Let og lækker aftensmad. Den stærke dressing er også god at dryppe over madpakkesalaten dagen efter. Her får du opskriften på spicy wraps med kylling, spidskål og avocado

Spicy wraps med kylling, spidskål og avocado til 4 personer

Tid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
600 g kyllingeinderfilet
2 spsk. solsikkeolie
1 spsk. paprika
1 spsk. stødt koriander
salt
 
FYLD
½ spidskål
2 modne avocadoer
2 gulerødder
 
KORIANDERDRESSING
½ dåse hakkede tomater
½ frisk rød chili
2 spsk. paprika
½ bundt koriander
salt
 
TIL SERVERING
8 små tortilla-wraps
saft af 1-2 limefrugter
 
PRØV OGSÅ: Wraps med svinekød og slaw af rosenkål
 

Opskrift - sådan laver du spicy wraps med kylling, spidskål og avocado 

 
1. Vend kyllingekødet med olie, paprika, koriander og salt. Steg kødet flot gyldent på en pande.
 
2. KORIANDERDRESSING: Kør hakkede tomater med renset chili, paprika og koriander-blade i blender eller food-processor. Smag til med salt.
 
3. FYLD: Snit spidskålen. Flæk avocadoerne, fjern sten og skræl, og skær avocadoerne i tynde både. Skræl gulerødderne, og skær dem i stænger.
 
4. SERVERING: Lun tortillaerne som anvist på pakken, og smør dem med dressingen. Fordel kød og blandet fyld oven på dem. Pres lidt limesaft udover, og luk tortillaerne. Servér straks med overskydende dressing i en skål ved siden af (eller gem resten af dressingen til dagen efter).
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Lynstegt kalkun med peberfrugt, broccoli og nudler - Få opskriften her

Tirsdag: Tandoori-kyllingebryst med myntecreme og kålsalat - Få opskriften her

Torsdag: Ovnbagte tigerrejer og blomkål i tomatsauce - Få opskriften her

Fredag: Bøf og kartofler i fad med bønnesalat og kryddersmør - Få opskriften her

 

Læs mere om: