Hovedretter

Spaghetti med rejer, hvidløg og chili

Denne uges hverdagsopskrifter er ægte hyggemad. Her får du opskriften på spaghetti med rejer, hvidløg og chili

Spaghetti med rejer, hvidløg og chili til 4 personer

En supernem pastaret,  og så er spaghetti altid et hit både hos store og små.
 

INGREDIENSER

500 g frisk spaghetti
2-4 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie til stegning
2 tsk. tørrede chiliflager
500 g pillede rå rejer, gerne tigerrejer
3 dl hvidvin
4 spsk. tomatpuré
1 dl grøntsagsbouillon
saft og skal af 1 usprøjtet citron
300 g rucola
 

TOMATBRØD

2 store tomater
4 skiver groft brød
2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
 

PYNT

parmesan

 

Opskrift - sådan laver du spaghetti med rejer, hvidløg og chili

 
1. Kog spaghetti som anvist på pakken. Hæld vandet fra, og stil spaghettien til side. Pil og hak hvidløg. Varm olie op i en gryde, og svits hvidløg og chili. Vend rejerne i gryden. Hæld hvidvin ved, og lad vinen koge ind. Tilsæt tomatpuré og bouillon, og lad retten simre i 4 minutter. Vend spaghetti i gryden sammen med citronsaft. Skyl rucola. Vend fintrevet citronskal og rucola i spaghettiretten.
 
2. Tomatbrød: Tænd ovnen på 175°. Skyl tomaterne, og skær dem i store tern. Dryp brødet med olie. Fordel tomaterne på brødet, og rist dem i ovnen i 5 minutter. Krydr med salt og peber. Anret pastaretten i skåle, top med friskrevet parmesan, og servér med de ristede tomatbrød til.
 

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Bøf med hurtig bearnaisesauce og grøntsager - Få opskriften her

Kartoffeltortilla med chorizo - Få opskriften her

Tomattærte med kyllingebryst - Få opskriften her

Gyros med svinekød og tzatziki - Få opskriften her