kylling
Hovedretter

Sommerfugle-kylling med ovnbagte rodfrugter

Ved at flække kyllingen halvt og brede den ud som en sommerfugl i bradepanden halverer du næsten tilberedningstiden. Her får du opskriften på sommerfugle-kylling med ovnbagte rodfrugter

Sommerfugle-kylling med ovnbagte rodfrugter 

Tid: 40 minutter. Ovntid: 45 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 kylling
3 kviste rosmarin
25 g smør
skal og saft af 1 usprøjtet citron
salt og friskkværnet peber
 
 
RODFRUGTFRITTER
1 kg blandede rodfrugter og kartofler
2 spsk. olivenolie
salt
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
TIL SERVERING
aïoli 
200 g blandede salatblade
 
PRØV OGSÅ: Risottofad med kylling og fennikel
 

Opskrift - sådan laver du sommerfugle-kylling med ovnbagte rodfrugter 

 
1. RODFRUGTFRITTER: Tænd ovnen på 200°. Skræl rodfrugter og kartofler, og skær dem i både. Fordel dem i et ovnfast fad, dryp med olie, og krydr med salt.
 
2. Placér kyllingen på et skærebræt med ryggen opad. Klip ned på begge sider af rygsøjlen med en fjerkræsaks, eller skær med en skarp kniv. Vend kyllingen om, og giv den et tryk ved brystbenet, så den ligger fladt. Hak rosmarin fint. Rør smør sammen med rosmarin, fintrevet citronskal, 2 spsk. citronsaft, salt og peber. Læg smørret ind imellem kød og skind ved at løsne kyllingeskindet med fingrene. Krydr overfladen med lidt rosmarin, salt og peber, og læg kyllingen oven på rodfrugterne i fadet. Sæt fadet i ovnen i ca. 45 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt og skindet sprødt. Servér med aïoli og salat.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Gulerodstærte med bacon – Få opskriften her

Onsdag: Butterbean-pande med grønkål og æg – Få opskriften her

Torsdag: Burger med laksebøffer – Få opskriften her

Fredag: Kebabspyd med vintertabbouleh – Få opskriften her

Læs mere om: