gulerodstærte
Aftensmad

Gulerodstærte med bacon

7. december 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling
Ristede gulerødder smager herligt. Her får de selskab af bacon, feta og valnødder i en sund tærtebund. Her får du opskriften på gulerodstærte med bacon

Gulerodstærte med bacon 

Tid: 40 minutter. Ovntid: 1 time Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE ½ kg gulerødder 1 spsk. olivenolie 1 knsp. salt 100 g bacon 5 æg 1 dl cremefraiche 18 % salt og friskkværnet peber 100 g feta 50 g valnødder  
  TÆRTEBUND 250 g finvalsede havregryn 1 tsk. salt 1 æg 1 æggehvide ½ dl olivenolie ½ dl vand 1 tærteform, 24 cm i diameter  
  PRØV OGSÅ: Kartoffel-porre-tærte  

Opskrift - sådan laver du gulerodstærte med bacon 

  1. Tænd ovnen på 175°. Skræl og flæk gulerødderne. Vend dem med olie og salt, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er møre.   2. TÆRTEBUND: Blend havregryn til fint mel i en foodprocessor. Tilsæt salt, æg, æggehvide og olie, og blend til en smuldret dej. Tilsæt gradvist vand, til dejen hænger sammen. Rul den ud med en kagerulle mellem 2 ark bagepapir. Fjern det øverste bagepapir, og beklæd formen med bagepapir nederst og tærtedej øverst. Tryk dejen på plads med fingrene, og prik den med en gaffel. Bag den i ovnen i 10 minutter.   3. Skær bacon i tern, og steg dem sprøde på en tør pande. Afdryp på fedtsugende papir. Pisk æg, cremefraiche, salt og peber sammen i en skål. Tilsæt bacon og 50 g smuldret feta, og fordel det over den forbagte tærtebund. Top med de bagte gulerødder, drys med valnødder, og smuldr de sidste 50 g feta på tærten. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter, til æggemassen er fast.   TIP: Ingen foodprocessor? Så køb færdigmalet havremel i stedet for selv at fremstille det.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Sommerfugle-kylling med ovnbagte rodfrugter – Få opskriften her

Onsdag: Butterbean-pande med grønkål og æg – Få opskriften her

Torsdag: Burger med laksebøffer – Få opskriften her

Fredag: Kebabspyd med vintertabbouleh – Få opskriften her