Ribeye med sesamkartofler og aïoli
Mad

Ribeye med sesamkartofler og aïoli

11. oktober 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
En god fredagsbøf smager vidunderligt med sprøde kartofler vendt i sesamfrø, og en god hjemmelavet aïoli. Her får du opskriften på ribeye med sesamkartofler og aïoli
40 min4 personer
Tid i alt 1 t og 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 ribeye-bøffer
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. smør til stegning

SESAMKARTOFLER

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1-2 dl sesamfrø
  • salt

AÏOLI

  • 3 fed hvidløg
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 spsk. citronsaft
  • ½ tsk. salt
  • evt. en smule æggehvide
  • ½ dl olivenolie
  • 1-1½ dl smagsneutral olie, f.eks. majs- eller vindruekerneolie

TIL SERVERING

  • 50 g rucola

Opskrift - sådan laver du ribeye med sesamkartofler og aïoli

1. SESAMKARTOFLER: Tænd ovnen på 180°. Skrub eller skræl kartoflerne, skær dem i både, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie, sesamfrø og salt, og bag dem i ovnen i ca. 40 minutter, til de er flot gyldne. 2. AÏOLI: Pil og pres hvidløg. Pisk æggeblomme, sennep, citronsaft, hvidløg og salt sammen. Hvis du ønsker aïolien mere let og luftig, kan du evt. tilføje lidt æggehvide. Tilsæt herefter langsomt olivenolien i en tynd stråle, imens du pisker med en elpisker. Tilsæt gradvist den smagsneutrale olie, indtil du opnår den ønskede konsistens, og smag til. 3. Krydr bøfferne godt med salt og peber, og steg dem i smør på en pande i 2-3 minutter på hver side. 4. SERVERING: Skyl rucola, og servér bøfferne med sesamkartofler, rucola og aïoli. TIP: Intet slår en hjemmerørt aïoli, men hvis du vil spare tid, kan du købe en på glas. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også