quinoa-pande
Hovedretter

Quinoa-pande med asparges og spejlæg

Med kogt quinoa fra dagen før kan du let bikse aftensmaden sammen i en pande med masser af grønt. Her får du opskriften på quinoa-pande med asparges og spejlæg

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g kogt sort quinoa (svarende til 200 g ukogt)
1 spsk. olivenolie til stegning
2 fed hvidløg
1 bundt grønne asparges
200 g frisk spinat
salt og friskkværnet peber
8 æg

RICOTTA-PARMESAN-CREME

250 g ricotta
50 g parmesan
2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du quinoa-pande med asparges og spejlæg 

1. Brug 500 kogt quinoa fra dagen før, eller kog 200 g quinoa i dag. Steg den kogte quinoa i olie på en pande, til den er tør og sprød. Tilsæt presset hvidløg. Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og skær aspargesene i mindre stykker. Skyl spinaten. Vend asparges og spinat sammen med quinoaen på panden. Krydr med salt og peber, og vend rundt, til spinatbladene falder sammen. Slå 8 æg ud i panden, skru ned for blusset, og lad dem stege stille og roligt, til æggehviderne er faste.
 
2. RICOTTA-PARMESAN-CREME: Blend ricotta, fintrevet parmesan, olie, salt og peber med en stavblender, til det får en cremet konsistens.
 
3. SERVERING: Top panderetten med skefulde af ricotta-parmesan-creme, og drys med grofthakket basilikum lige inden servering.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laks med quinoa, pastinakfritter og ristet hvidløgsmayo – Få opskriften her

Onsdag: Falafelburger med tahindressing – Få opskriften her

Torsdag: Kartoffelpizza med bagte radiser – Få opskriften her

Fredag: Oksemørbrad med polenta og tomatkompot – Få opskriften her