PIZZADEJ
20 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 spsk. olivenolie + 1 spsk. til pensling
650 g hvedemel (gerne tipo 00)
TOPPING
2 gulerødder
2 rødbeder
2 pastinakker
1 spsk. olivenolie
salt
2 kugler frisk mozzarella a 125 g
200 g pancetta
2 æbler
1 håndfuld frisk rosmarin
Opskrift - sådan laver du pizza med rodfrugter, pancetta og æble
1. Pizzadej: Rør smuldret gær ud i vandet i en skål. Tilsæt salt, sukker og olie, og rør melet i, lidt ad gangen. Ælt dejen spændstig. Pensl dejen med olie, og lad den hæve tildækket i ca. 1 time.
2. Topping: Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl rodfrugterne, og skær dem i tynde stave. Vend rodfrugterne med olivenolie og salt på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen 20 minutter, til de er møre.
3. Pizzadej, fortsat: Del dejen i 2 dele, og rul dem ud til 2 tynde pizzabunde med en kagerulle på et meldrysset bord. Flyt pizzabundene over på bagepapir.
4. Topping, fortsat: Tag rodfrugterne ud af ovnen. Skru ovnens temperatur op på 250°, og sæt 2 bageplader i ovnen. Skær mozzarella i tynde skiver, og fordel dem på pizzabundene. Fordel de bagte rodfrugter og pancetta ovenpå. Skyl æblerne, skær dem i tynde både, og fordel dem over pizzaerne. Træk bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader, og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til bunden er sprød og gylden. Pynt pizzaerne med rosmarin.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Tirsdag: Butternut-røsti med røget laks - Få opskriften her
Onsdag: Italiensk kyllingesuppe - Få opskriften her
Torsdag: Avocadomad med feta og pocherede æg - Få opskriften her
Fredag: Ribeye-bøffer med hasselbackkartofler og svampesauce - Få opskriften her